| Frederik Larsen (Lau Lauritzen jun. ) er sømand, og har sejlet siden han var 15 år Nu har han tabt lysten til sømandslivet, navnlig efter, at hans bedste ven Bob er omkommet under en orkan. Da hans skib anløber København, kort før jul, afmønstrer han med hele sin hyre på lommen. Han indlogerer sig på sømandshjemmet Bertel, som ligger på den pæne side i Nyhavn. Her kan han bo og spise for ganske få penge. Han afleverer sin køjesæk til portneren Henrik (Mogens Hermansen), inden han lokkes af harmonikamusikken og latteren, der kommer til ham fra den "uartige" side af Nyhavn. I Cafe "Den sorte sejler", kommer han tilfældigt til at sidde ved samme bord som Inger (Lisbeth Movin), hvis erhverv ikke står i telefonbogen, skønt det er verdens ældste. Inger er i selskab med en arbejdsløs, sky fyrbøder Vladimir W. Olsen (Poul Reichhardt), der er fuld af fiduser, og har et godt humør. Det larmende lokale og de mange glade mennesker, minder Frederik om sidste gang, han var hjemme for et par år siden. Da traf han en ung pige, som han forelskede sig i. Han kan endnu huske hendes adresse til den fattige kolonihave, hvor hun boede. Beslutsomt kører han derud, blot for at få og vide, at pigen er død. Hun har efterladt ham et evigt minde - en utrolig sød lille dreng. Frederik tager sin søn, som han opkalder efter sin ven Bob, med tilbage til sømandshjemmet, uden at tænke på, at børn ikke er tilladt. Desuden skal han dele værelse med Vladimir, der bestemt ikke bryder sig om børn. Vladimir falder dog hurtigt for den lille fyrs charme. Vladimir overtaler Frederik til at tage med rundt i gårdene og spille og synge for at supplerer understøttelsen. I en af gårdene træffer de den unge søde husassistent Ester (Birgitte Price). Frederik inviterer Ester med i byen, men bekendtskabet bliver af kort varighed. Hun flytter ud på det gartneri, som hun har arvet efter sin afdøde onkel. Frederik er begyndt at savne livet på søen igen, men hvor skal han gøre af Bob. ? |
