toplogo

Lån mig din kone!

 klik for at se billeder
Klik på billedet
Lystspil.   Premiere 28/10-1957
Spilletid - 94 min. Sort/hvid dvdvhs

info om folkene bag filmen

info om optagelses sted

ekstra info om filmen

Beskrivelse:
På et skilt over en moderne forretningsbygning i den indre by står at læse: "HENRIK RUDHOLM, BABYUDSTYR EN GROS". Da der efter statistikken fødes et barn hvert sekund, også om søndagen, må børn jo være en god forretning. Og Rudholms Babyudstyr er da også et storartet firma, et af de førende i branchen, ikke mindst takket være manden for det hele Henrik Rudholm (Gunnar Lauring) en mand i begyndelsen af halvtredserne. Han er vant til at få sin vilje, men står dog godt i forholdet til sit personale, specielt til sin veldrejede sekretær frk Flint (Bodil Steen). Hans salgschef Børge Lund (Preben Mahrt) er en mand først i trediverne. Sympatisk og flittig og en mand der helst viger udenom det svage køn. Intet forudset bør ske. Alligevel sker der en dag noget, som han ikke helt har beregnet. Vi skal også lige møde endnu en af firmaets medarbejdere Halfdan Knudsen (Christian Arhoff) rejsende i Rudholms Babyudstyr og leder af filialen i Århus. Han kører omkring i en højst besynderlig bil, en bil af mærket HGF og han er netop kommet til København for at tale med chefen. Sidst er der så Thomsen(Ole Monty), der er afdelingschef. Han håber på at blive underdirektør i firmaet. Han mener - ligesom direktøren ikke at en ungkarl hører hjemme i firmaet. Han er selv gift, og har 2 snart 3 –børn. Da Lund også er ude efter underdirektørstillingen, kommer han til at fortælle chefen, at han selv er gift. Chefen indbyder straks ham og hans kone til middag og Lund opdager at en lille hvid løgn kan ende i en katastrofe. Hvad gør man ? Man henvender sig naturligvis til sin bedste ven Torben (Buster Larsen). Denne indvilliger i - efter at blive kaldt smålig at låne sin kone Ulla (Lily Broberg) ud for denne ene aften. Ulla gør stormende lykke ved selskabet, så meget at hun udkommanderes til at følge sin mand til Århus til et møde i filialen. Nu synes Torben det går for vidt. Han indvilliger, hvis han kan tage med for at inspicere og forbeholde sig ret til at låne sin kone. Helt uholdbart bliver det, da ægteparret inviteres på weekend i chefens jagthytte, hvor også frk Flint, der ikke kan skjule sin jalousi overfor for den charmerende fru Lund, er til stede. Lunds eget hjerte tændes alvorligt i brand under samværet med chefens søde datter (Anne Werner Thomsen) Susanne. Hun er heller ikke upåvirket af hans charme. Situationen bliver helt katastrofal, da Torben dukker op for at kontrollere, at Lund ikke overskrider venskabets grænser. Knudsen er også gæst i jagthytten og mens han, under et natligt tordenvejr, underholder de mere eller mindre opskræmte gæster med uhyggelige spøgelseshistorier, trækker de sidste uheldssvangre tordenskyer sammen om den arme Lunds hoved.

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Gunnar LauringHenrik Rudholm - direktør
Anne Werner ThomsenSusanne - direktørens datter
Preben MahrtBørge Lund - salgschef
Buster LarsenTorben Einerts - arkitekt
Lily BrobergUlla - Torbens kone
Christian ArhoffHalfdan Knudsen - repræsentant
Bodil SteenHenriette Flint - sekretær
Ole MontyThomsen - afdelingschef
Inga LøfgrenFru Thomsen
Knud HallestKjær - afdelingschef
Ellen FriisFru Kjær
Bjørn SpiroPolitibetjent
Poul BundgaardPortieren
Ego Brønnum-JacobsenNielsen
Ejnar LarsenHotelkarlen
Jens KjeldbyJørgensen - kasserer
Preben UglebjergFortæller
Lillian SjögrenKontordame med hestehale
Christa Rasmusen BuckhøjHøj kontordame

Filmen har sidst været vist den 28-8-2007 på DK4.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Lån mig din kone! bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste