Vi har det jo dejligt
Komedie. 1/3-1963
88 min. Farve. DVDVHS

Beskrivelse
Ravnekrogen er et lille isoleret samfund, med deres egne regler, uden de moderne hjælpemidler som omgi'r dem i det etablerede samfund. Beboerne er højst mærkværdige. Købmand Iversen (Arthur Jensen), som ikke kan huske, hvad folk skylder ham, og hellere vil beholde det han har i sin forretning, end sælge det. Martinsen (Hans W. Petersen) der forgæves prøver, at krydse en kalkun og en høne. Den stilige Brink (Svend Bille), som engang har været ret velhavende, men hans vekselerer lettede ham for hans penge. Den mislykkede tryllekunstner Dinga Mingh (Jørgen Rye) og hans partner Madame Decoltas (Judy Gringer). Den distræte opfinder (Ove Sprogøe), hans kone (Bodil Udsen) som har født ham 7 børn. Gamle Fru. Jensen (Karen Lykkehus), som er meget syg. Hun lever i håbet om, at hendes søn som er rejst til Amerika når, at komme hjem, inden hun dør. Endelig har vi Thorvald (Dirch Passer). Han er manden som ordner stort og småt for beboerne. En dag ankommer en ung mand, forfatteren Henrik Gustafsen (Ebbe Langberg) til Ravnekrogen. Han har lånt kunstmaleren Eliasens hus, for i fred og ro at skrive på sin nye bog. Han har fået udgivet en digtsamling ‘Atomstøv’, men desværre er den kun solgt i 738 eksemplarer, så det er han ikke blevet rig af. Fabrikant Thorsen (Karl Stegger), som ejer den jord, hvor Ravnekrogen ligger på, og af hvem beboerne har købt deres jordlod, er i gang med at udstykke noget jord, som grænser op til Ravnekrogen. Han har tabt tålmodigheden med beboerne i Ravnekrogen. De har ikke betalt afdrag og renter i over 1 år, så han beslutter at jævne Ravnekrogen og udstykke den til sommerhusgrunde. Eva (Lone Hertz) kan ikke lide faderens ordre om. bare sådan uden videre sætte disse mennesker ud. Henrik møder Thorvald hos købmanden, og Thorvald tager Henrik med på en rundvisning hos beboerne. De ender hos Fru. Jensen. Hun skal flyttes hen til vinduet hver dag, for, at nyde det dejlige vejr. Fru Jensen har en skat, men hun kan ikke huske, hvor hun har gemt den. Thorsen og hans arbejdshold rykker ind i Ravnekrogen med en bulldozer. Eva fortæller Thorvald, hvad der skal ske. Thorvald be'r Thorsen om tid til at skaffe pengene. Han får en uge, og ikke en dag længere. Thorsen har investeret 100,000 kr. i et projekt: Vinglas af plastik (som ikke kan sælges), så han mangler penge i sin virksomhed. I mellemtiden har Henrik og Eva fundet sammen, og de har det godt i hinandens selskab. Da hun spø'r, hvordan det går med hans bog, må han fortælle hende, at det er umuligt at koncentrere sig med høns og kalkuner farende om ørerne. Beboerne i Ravnekrogen vil gerne hjælpe Henrik. Brink får en ide. Sammen tager de til København, og farer fra den ene boghandel til den anden, og spørger efter hans bog ‘Atomstøv’. De bestiller et utal af den leveret i Ravnekrogen. De tror på at det vil skabe interesse for bogen. Resultatet udebliver heller ikke. Nogle dage efter modtager Henrik en check på 500 kr. fra sit forlag. Thorvald har fundet en fidus med omskænkning af billig vin på dyre flasker. Dette indbringer ham 960 kr. Han får checken af Henrik, og sammen går de til Thorsen for at lave en aftale med ham. Men Thorsen har 12.131 kr. tilgode, så yderligere henstand er udelukket. Henrik forlader dem i vrede, og træffer Eva. De kommer op og skændes, og skilles i vrede. Thorvald får, af Thorsen, et brev til hver af beboerne, med besked om omgående fraflytning. Men da han kommer hjem til Ravnekrogen er det rent galt med Fru. Jensen. Hun er døende, Lægen mener at det sker snart. For at glæde hende overtaler de Henrik til et lille bedrag. Han skal udgi' sig for at være hendes søn, og en dygtig sminkning, gør ham ukendelig. Hendes tågede tilstand er medvirkende til at det kan gennemføres. Fru. Jensen dør med et smil på læben. Under tømningen af hendes hus finder Thorvald hendes skat, en broche, men den et falsum, og intet værd. Opfinderen har fundet på en ide med de værdiløse glas. Det er pludselig blevet til et stykke legetøj. Den kan sælges for mindst 20.000 kr. mener Thorsen, og et sælsomt regnestykke ser dagens lys. Pludseligt er det Thorsen der skylder beboerne penge, men han får, af Thorvald, livsvarigt henstand. Ravnekrogen er reddet. Eva og Henrik bliver gode venner. Idyllen er oprettet og blomstrer som aldrig før.
 


Medvirkende:
Dirch PasserThorvald Madsen
Ebbe LangbergHenrik Gustafsen - forfatter
Lone HertzEva Thorsen
Karl SteggerThorsen - fabrikant
Ove SprogøeOpfinderen
Bodil UdsenHans kone
Judy GringerMadame Decoltas
Jørgen RygDinga Mingh - tryllekunstner
Karen LykkehusFru. Jensen
Hans W. PetersenMartinsen
Ebba AmfeldtFru Martinsen
Svend BilleBrink
Arthur JensenIversen - købmand
Bjørn Puggaard-MüllerJensen - postbud
Alex SuhrFormand
Jørgen BeckLæge
Valsø HolmEn hotelportier
Jørgen BidstrupEn hotelportier
Finn SøeborgBoghandler
Johannes Krogsgaard

Kredits:
InstruktionGabriel Axel
ManuskriptBob Ramsing
MusikIb Glindemann
DekorationerKai Rasch
KostumerBente Riber
TonemesterKai Gram Larsen
ProduktionslederErik Overbye
DrejebogBob Ramsing
Make-upBodil Overbye
KlipLars Brydesen
FotografHenning Bendtsen
BelysningsmesterOve Hansen
ProduktionsselskabA/S Palladium
Instruktion assistentMorten Schyberg
Instruktion assistentJens Ravn
ScriptMorten Schyberg
RegissørWilly Berg Hansen
Efter roman afFinn Søeborg

Filmen har sidst været vist på TV:
15/2-2016 på TV2 Charlie   klik for at se flere
15/11-2015 på TV2 Charlie
13/9-2015 på TV2 Charlie
5/5-2015 på TV2 Charlie
3/3-2015 på TV2 Charlie
2/10-2014 på TV2 Charlie

Iøvrigt:
Palladium-filmen "Vi har det jo dejligt" blev bl.a. optaget i en lille idyllisk lund oppe i nærheden af Selsø Gods.