Beskrivelse
Den aften Centralteatret har premierer på ’Den røde Pimpernel’ med George Bergmann (Gunnar Lauring) i hovedrollen, sidder den feterede skuespillers 4 eks. Koner sammen med deres nye mænd i teatret. Betty (Beatrice Bonnesen) Georges 1. Kone, nu gift med Dr. Weber (Tavs Niiendam), Irene (Randi Michelsen) hans 2. Kone, gift med premierløjtnant Dalby (Helge Kjærulff-Schmidt), Philippa (Nina Kackler) hans 3. Kone, gift med grosserer Heiberg (Gunnar Lemvigh), og Louise (Karin Nellemose) forlovet med Ingeniør Thorsen (Edvin Tiemroth). I pausen mødes de fire damer som efter en fælles indskydelse i Georges garderobe for at ønske ham tillykke, her overværer de tilfældig en telefonsamtale mellem George og en ung pige Hanne Reimer (Ingeborg Brams), hvis billede står på hans sminkebord. Damerne bliver enige om at det er forkasteligt at George dyrker en så purung pige, de beslutter at sabotere forbindelsen. Hvad de fire damer ikke ved , er at Hanne er Georges elev og absolut intet andet. En dag aflægger Betty sin eks. Mand et besøg, og dumper tilfældigt ned i en ’Scene’ mellem George og Hanne, en scene fra et af Noel Cowards lystspil, men Betty opfatter den som et personligt opgør mellem dem. Og da hun et øjeblik bliver alene med Hanne opfordre hun indtrængende den unge pige til at opgive George. Hanne der tror at Betty udelukkende taler om ’Skuespilleren’ og ikke om manden erklærer imidlertid at hun er udmærket tilfreds med George. Betty aflægger rapport til de tre andre koner, og de er nu så meget mere opsat på at gennemfører deres ’ Forhindringsplan’. De holder møde hos hinanden og lægger råd op, men i længden vækker deres hemmelighedsfuldhed deres respektive ægtemænds mistænksomhed. Er George på ny ved at indtage en betydningsfud plads i deres koners tilværelse ?. Tanken alarmerer de fire mænd som skæbnen har ført sammen, og de danner deres egen ’Liga’ med det formål at uskadeliggøre den feterede skuespiller. På Georges fødselsdag tropper eks. Konerne op for at ønske ham tillykke. De lærer ved denne lejlighed Hanne Reimer at kende, men i deres selvretfærdighed og let skjulte skinsyge behandler de den unge pige let ironisk og overbærende, hvilket bevirker at George føler at han må beskytte hende. Han behandler dem i samme tone, og pludselig går det op for ham at den unge pige i virkeligheden betyder langt mere for ham end han nogensinde har anet. Med et ser han hende som kvinde, og for øjnene af sine fire forbløffede eks. Koner giver han Hanne det første kys. Nu dukker Hannes Mor Fru. Departementschef Reimer (Maria Garland) op. Hun har erfaret at hendes datter besøger George, og det vil hun gerne have en nærmere forklaring på. Hun dumper ned i fødselsdagsfesten, præsenteres for eks. Konerne og på baggrund af deres samtale danner hun sig et billede af den mand hendes datter har forelsker sig i. Indtrykket er så gunstig at hun giver forbindelsen sin velsignelse, hun er dog betænkelig ved om Departementschefen (Johannes Meyer) billigere datterens valg. Det vil Hr. Reimer absolut ikke, da hans kone på en nænsom måde gør ham begribelig, at Hanne har forelsket sig, farer han op som en trold af en æske og erklærer, at den slags venter en ung pige med til hun bliver voksen. Fruen giver imidlertid ikke uden videre op, og da faderen i samtalens forløb bliver bekendt med, at hans kommende svigersøn er den kvindekære George Bergmann, bliver han fuldstændig ude af sig selv og han opsøger George på teatret, hvor det kommer til det helt store opgør. George er dog ikke for ingenting en rutineret skuespiller, og han spiller for den overrumplende Departementschef en drivende sentimental scene, som tilsidst blødgør det hårde faderhjerte. Endelig giver Hr. Reimer sit faderlige tilsagn, men da han umiddelbart efter får tudet ørene fulde af sladder af de fire eks. Koner, vågner hans nervøsitet på ny, og han allierer sig med dem for at bringe orden i sagerne. Ægtemændenes ’Liga’ arbejder i mellemtiden for fuld kraft med at afslører George, men uden større held. Deres undersøgelser resulterer i gensidig mistillid, uden at bringe klarhed over problemet George Bergmann. Først da George selv kommer dem imøde, og gør dem begribeligt, at ’De kære Koner’ laver grin med dem og ham selv, får sagen en ny vending. Takket været Georgs strålende evner som komediant afslører han sine fire foretagsomme koners meriter, og udleverer dem til ægtemændenes store moro. Og med en flaske Champagne takker han sine eks. Koner fordi de, stik imod deres vilje har ført ham og Hanne sammen, og således forberedt hans femte og forhåbentlig sidste ægteskab.