toplogo

Viktor og Viktoria

 klik for at se billeder
Klik på billedet
Familiefilm.   Premiere 8/10-1993
Spilletid - 80 min. Farve vhs

info om folkene bag filmen

Beskrivelse:
I den store eventyrlige skov bor Kogletroldene Viktor (Christian Potalino), hans to brødre Fedtøre og Spilt (Hakim Bellman Jacobsen og Bjarke Smit Vestermark), hans søster Las (Barbara Topsøe-Rothenborg), Kogletroldefar og Kogletroldemor (Lars Knutzon og Lene Brøndum). Viktor er en meget nysgerrig gemyt, han strejfer om i skoven, og under en af hans ture finder han indgangen til Skrumpeltroldenes bolig. Skrumpeltroldene lever under jorden, og er hvide og de har ingen hale. Viktor vover sig ind i den mørke gang, som fører ned til Skrumpeltroldene, og da han kommer ud fortæller han sine søskende, at han her set et væsen med lys i panden og hjul under fødderne, men det tror de ikke på. Da forældrene opdager, hvor Viktor har været, bli'r de forfærdet, og Kogletroldemor vil ha', at Troldefar skal fortælle dem den fæle historie, som er hændt. Han tager et stort Troldekort med mange tegninger frem og fortæller. Engang for mange år siden levede alle Troldene sammen i fred og fordragelighed, og der var altid mad på bordet. Alle Troldene ejede en Troldering, som gav dem en hemmelig magt, men nogle af Troldene ville selv have ringen. Og så blev der krig mellem Troldene, og mange blev slået ihjel. Værst gik det ud over de Trolde, som stjal ringen. De blev hvide, og tabte deres haler og blev til Skrumpeltrolde, de måtte leve hele deres liv under jorden. Kun om natten kommer de frem, for at stjæle mad, og hvis man møder en Skrumpeltrold skal man skynde sig at løbe væk, hvis man rører ved dem, bliver man hvid og mister sin hale. Derfor vil Kogletroldefar og Mor flytte væk. Koglefar har derfor tegnet en ballon, som de skal flyve væk i. Hos Skrumpeltroldene klager Viktoria (Amalie Ihle Alstrup) over, at hun er sulten, Skrumpeltroldefar og Mor (Peter Larsen og Lene Brøndum) må derfor afsted på togt. Viktoria fantaserer om den vidunderlige verden oppe på Jorden, men hendes drømme bliver gang på gang knust af familiens rædselshistorier, om de onde Kogletrolde, som de kæmpede imod for længe siden. Men Viktoria's nysgerrighed er større end angsten for forældrenes vrede. Hun finder døren ud til den forjættede verden åben, og begi'r sig ud i skoven. Hun forundres over alt det smukke hun ser, og pludselig opdager hun, at hun er faret vild. Her finder Viktor hende grædende. Han lover at følge hende hjem, hvis hun sværger på ikke at komme tilbage til hans skov. Mødet med Viktor har givet hende mavepine, og hendes hjerte galopperer, og hun har ingen appetit. Viktor fortæller Las, at han har rørt en Skrumpeltrold, og han er ikke blevet hvid, og hans hale sidder der endnu, så han tror ikke mere på Troldebogen. Kogletroldefars fantastiske ballon er blevet færdig, så nu mangler der bare de sidste forberedelser så kan de flyve væk. Viktor og Viktoria flygter sammen i Kogletroldefars båd, gennem næsten ufremkommelig moras. De kommer ind i en tyk tåge og kan ikke orientere sig, men til sidst kommer de i land. Med hinanden i hænderne vandrer de gennem spøgelsesskoven, og falder ned i et hul. Her holder en fæl Troldkvinde til, som i over hundrede år har vogtet over Troldringen, som hun engang stjal for at have den for sig selv. Nu giver hun en halvdel til Viktor og en halvdel til Viktoria, og fortæller, at hvis man ønsker noget inderligt, sætter man de to halvdele sammen, og fluks går ønsket i opfyldelse. Da hun har afleveret ringen falder hun i sin første søvn i hundrede år. Viktor og Viktoria sætter ringen sammen og ønsker sig tilbage til jorden, og ups er de der. Vel tilbage, begi'r de sig hjem til deres familier. Kogletroldene er klar til afgang, men regnen slukker bålene, så de må udskyde deres rejse. Skrumpeltroldefar låser Viktoria og hendes søster Silli (Matilde Kruse) inde, så Viktoria ikke kan flygte igen. Hjemme hos Viktor opfører hans halvdel af ringen sig mærkeligt. Den svæver, og leder dem alle til Skrumpeltroldenes bolig. Hulen er blevet oversvømmet, og Viktoria og Silli er ved at drukne. Samtidig med at Viktor og hans familie kommer, er også Skrumpelfamilien kommet hjem, og sammen redder de Viktoria og Silli. Nu forenes Troldene, og Kogletroldefar vil ønske. Ringen virker ikke, men Viktor og Viktoria får fremtryllet et veldækket bord, til glæde for alle. Viktor og Viktoria opdager at de er meget forelsket og besegler deres kærlighed med et kys.

Medvirkende:
Christian PotalivoViktor - kogletrold
Amalie Ihle AlstrupViktoria - Skrumpeltrold
Lars KnutzonKogletroldefar
Lene BrøndumKogletroldemor
Peter LarsenSkrumpeltroldefar
Anne Marie HelgerSkrumpeltroldemor
Hakim Bellman JacobsenFedtøre - kogletrold
Barbara Topsøe-RothenborgLas - kogletrold
Bjarke Smitt VestermarkSplit - kogletrold
Matilde KruseSilli - skrumpeltrold
Tina Gylling MortensenTilda - skrumpeltrold
Tor Sander SmitVilli - skrumpeltrold
Niels PredstrupStunt for Viktor

Filmen har sidst været vist den 27-11-2009 på ved ikke.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Viktor og Viktoria bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste