Beskrivelse
Under en rejse fra Vordingborg til København beslutter den gamle Kong Christian den Fjerde (Nicolai Neiiendam) sig for at gøre ophold hos Lensmanden på Tryggevælde Albert Ebbesen (Peter Poulsen) som samme dag, på Kongens befaling, skal giftes med Elisabeth Munk (Eva Heramb), der bor hos sin formynder Erik Walkendorff (Carlo With) Herre til Højstrup i Stevns Herred. Det er første gang en Dansk Konge har gæstet Stevns, thi sagnet fortæller, at på Stevns hersker ’Elverkongen’ fra Tryggevælde å til klinten på Stevns. Ved åen ligger mor Karen (Karen Poulsen) hus, hun er en ældre bondekone der lever alene med sin datter Agnete (Karin Nellemose). Hun er en meget overtrodisk gammel kone, og alle hendes viser handler kun om et og det samme ’ Elverkongens magt over menneskerne’. Mor Karen har aldrig set Kongen før, og da hun hører at han vil komme til stede ved festen den samme aften, udtrykker hun hele den overtroiske befolknings mening, at Kongen ikke tør gå over Tryggevælde å, for på Stevns hersker kun én Konge ’Elverkongen’ og han vil ikke tåle en anden konges nærværelse. Hans Hofmand Poul Flemming (Martin Hansen) som elsker Elisabeth Munk, skal være Kongens stedfortræder ved brylluppet. Kongen hører rygter om at Albert Ebbesen ofte er set ved Elverhøj i selskab med en Elverpige. Agnete er fortvivlet over at Ebbesen som hun elsker, skal giftes med Elisabeth Munk, og Mor Karen der intet aner om Ebbesen og Agnetes møder, tror at Agnete har mødt ’Elverkongen’. Flemming er meget skinsyg på Ebbesen, og vil bag hans ryg tage til Højstrup for at afkræve Elisabeth en forklaring, samtidig vender Ebbesen tilbage til Agnete som han sværger evig troskab hvorpå han rider til Højstrup i håb om at Elisabeth vil give ham en kurv. På Højstrup hersker stor travlhed i forberedelserne til brylluppet Hushovmesteren Bjørn Olufsen (Rasmus Christiansen) bringer en hemmelig meddelelse fra Flemming til Elisabeth. Flemming skal om aftenen møde på Kongens vegne hvilket han er ulykkelig over, men Elisabeth forsikre ham om, at de kun skal forsøge at vinde tid, så vil alt ordne sig. Men Erik Walkendorff er kun alt for glad ved, at Kongen ikke personligt vil overvære brylluppet, for gamle Bjørn minder ham om, at bruden ikke vil kunne bære det smykke, som Kongen gav hende i faddergave. Mens Elisabeth taler med Flemming, kommer Bjørn hastigt ind og meddeler, at Ebbesen vil tale med hende. Hun skjuler Flemming i værelset ved siden af. Hun betro sig nu til Ebbesen, og da de begge er imod ægteskabet, lægger de sammen en plan om at omgås Kongens bestemmelser. Dybt fortvivlet bekender Agnete overfor sin mor at hun elsker Ebbesen og at det var ham hun mødte ved Elverhøj, og ikke ’Elverkongen’. Mor Karen fortæller Agnete, at hun ikke er hendes rigtige mor, hun havde selv en lille datter som døde, og en dag i skoven hørte hun barnegråd, og ved foden af Elverhøj fandt hun Agnete iført en prægtig dragt. I en kæde om halsen havde hun en ring med skinnende diamanter. Elverkongens tegn på at hun engang skal være hans brud, Karen turde ikke selv at beholde ringen så hun gravede den ned i en krukke ved foden af Elverhøj. Hun mener at Agnete er fortabt hvis hun ikke giver Elverkongen hans ring tilbage. Derfor begiver Agnete sig afsted til Elverhøj for at hæve fortryllelsen. Kongen syntes at der er noget mystisk ved Ebbesens møder med Elverpigen så han begiver sig til Tryggevælde hvor han alene krydser åen. Agnete har sat sig til hvile og er faldet i søvn. Hun drømmer at Elverkongen kommer ned af højen og rækker hende en skinnende ring. I det samme vågner hun. Jægeren Mogens (Aage Winther-Jørgensen) som har været ude for at ’Hæve Skatten’ der ifølge sagnet ligger begravet i højen taber den opgravne ring og styrter afsted, da han ser Agnete tror han at hun er Elverpigen. Agnete samler ringen op, og da Kongen ser den, genkender han den som værende det smykke han skænkede Elisabeth Munk i faddergave. Da han hører hvordan Mor Karen fandt Agnete forstår han at Agnete er den rigtige Elisabeth Munk, og at hun og Ebbesen elsker hinanden. Han fører Agnete til Højstrup hvor bryllupsfesten er i fuld gang. Walkendorff tilstår for Kongen at den virkelige Elisabeth blev røvet son lille, og af angst for Kongens vrede tog han i stedet sin broderdatter til sig, Kongen hævder at den der har ringen er Elisabeth. Nu forener Kongen Ebbesen og de virkelige Elisabeth (Agnete) og idet han tilgiver Walkendorff, forener han også Walkendorffs broderdatter og Flemming. I begejstring over Kongens storsind og kloge afgørelse tiljubler de ham som den store Konge han var.