Beskrivelse
En kendt kvindlig landsretssagfører Fru Helene Hanøe (Bodil Ipsen) har den leveregel som er sjælden i vor tid, hun hjælper mennesker i nød hvorsom helst hun kan, ”Gå med mig hjem, siger hun, og lad os se hvad vi kan gøre”. Af den grund har hun f. eks. Fået en mærkelig kontordame der kaldes ”Grædekonen” en fru Hermansen (Karen Lykkehus) som en dag uden varsel blev sat på gaden af sin mand og som derfor opsøgte fru Helene og fik lov til at arbejde på hendes kontor. På næsten samme måde fik hun sin husbestyrerinde Stoffer (Alma Olander Dam) sin stuepige Doris (Lis Smed) og tjener Olsen (Peter Malberg). Olsen har den vane altid at spørge nye gæster ”Hvad har de så lavet”. Han tror nemlig at alle der kommer på besøg hos fru Helene er i konflikt med loven, han mener dog intet ondt med det, han er ganske simpelt bare nysgerrig. Vera Halkær (Tudlik Johansen) niece til fru Helene studerer jura og er fruens nærmeste medarbejder. Hun er forlovet med forlagsprokurist Fritz Elmer (Eigil Reimers) der er en vidtløftig person. En dag får fru Helene besøg af en af sine klienter, den unge tømrersvend Asmus Asmussen (Mogens With) der flyver en trold i hende så hun præsenterer ham for Vera, og foreslår åbenlyst at der kunne blive et flot par ud af dem. Da den følgende dag kunne have været hendes sølvbryllupsdag inviterer hun dem hjem til sig for selvom det 23 år siden at hendes mand Valdemar Nielsen (Johannes Meyer) forlod hende er der da ingen grund til ikke at feste. Under festen ringer det på døren det er Valdemar der intetanende kommer på besøg, han ønsker en samtale med hende, han vil bede om hendes hjælp. Valdemar var oprindelig grosserer, men det er stadig gået ned af bakke for ham han har fået en bedragerisigtelse på halsen. Han glemmer dog sine sorger under festen, men på vejen hjem dukker den barske virkelighed op igen. Han har af en uforklarlig grund fået fru Helenes store smukke cigaretetui med sig hjem, det opdager hans datter Rudi (Grethe Holmer) datter af andet ægteskab, og trods hans forklaringer kender hun sin far hans smag for portvin og billige fiduser. I det daglige kæmper hun en hård kamp for at holde sammen på hjemmet. Hun opsøger fru Helene på kontoret og afleverer etuiet og med sit sytten åriges ivrighed siger hun hende sin ærlige mening. Hun tror nemlig at Helene vil giftes med hendes far igen og det vil hun forhindre. Mødet med den unge pige gør et stort indtryk på Helene, hun indser at hun som har hjulpet så mange fremmede, men aldrig den mand som hun engang lovede at dele godt og ondt med selvom han opførte sig fjollet, så havde hun ikke en vis forpligtelse?. Hun lufter sine tanker for Vera der har været ved at opgive den letsindige Fritz til fordel for den langt mere solide Asmus, og Vera som altid gør det samme som fru Helene indser at hun må lade Asmus gå og tage sig af Fritz, selvom han engang imellem søger til andre damer. Fru Helene opsøger Valdemar Nielsen her træffer hun Rudi som hun har tabt sit hjerte til, men Rudi viser hende på det nærmeste døren. For selvom hendes far trænger til hjælp får hun ham til at love at han ikke vil modtage noget fra sin tidligere kone, for hun, Rudi, skal nok hjælpe ham. Men bag hendes ryg opsøger Valdemar alligevel fru Helene for at få hjælp. Han har opdaget at Rudi har vovet noget meget risikabelt for hans skyld og beder nu Helene om at redde hende. Det gør hun gerne men inden læser hun ham teksten for hans egen letsindige handlemåde som hun for længst har gennemskuet. Et fejltrin dikteret af stor lidenskab kan hun tilgive, men løgn og bedrag foragter hun. Vera når til sammen erkendelse overfor Fritz, så hun har sin frihed den dag Asmus dukker op. Fru Helene redder Rudi der for en andens skyld vovede så meget, hun opnår også hendes venskab så hun til slut kan sige til hende hvad hun længe har ønsket fordi Rudi er et værdifuldt lille menneske. ”Jeg har et stort hus, jeg har brug for dig, gå med mig