toplogo

Bejleren - en jysk røverhistorie

 klik for at se billeder
Klik på billedet
Drama.   Premiere 8/8-1975
Spilletid - 101 min. Farve dvdvhs

info om folkene bag filmen

Beskrivelse:
Vi er i 1793 og en flok røvere terroriserer de jyske landeveje. De plyndrer hestevogne og voldtager kvinderne, der er i dem.
Vi møder Maren Ibsdatter (Chili Türell) en dejlig sommerdag, hvor hun er ved at lufte sengetøjet.
Hun får øje på en fremmed person (Henning Palner), der står og iagttager hende. Hun skynder sig tilbage i huset. Den fremmede
bliver budt indenfor af Marens mor Stine (Grethe Thordal) og far Ib. (Karl Stegger) Han anholder om Marens hånd, og siger, at
han vil komme tilbage til pinse og hente hende. Maren elsker Sejr (Troels Møller), som ikke skal gøre sig håb om at få Maren,
før han har fået fæste hos herremanden (Frans Andersson). Herremanden bryder sig ikke om Sejr, som til tider kan være meget rebelsk.
Da Sejr atter henvender sig om fæste, lover herremanden både fæste og hestevogn og heste, hvis han kan finde røverne. En dag han
kører på landevejen, møder han en gammel kone (Lone Lindorff), som han tilbyder at køre for. Hun skubber ham af og stjæler vognen.
Som straf for, at han har mistet herremandens heste og vogn, bliver han sat overskrævs på en træhest på gårdspladsen. Maren passer
og plejer ham bagefter. Herremanden sender nu alle sine folk ud for at finde røverne. De møder den fremmede, som ikke har set noget
eller nogen.
Røverne kan iagttage dem fra deres røverhule og de griner af dem, der går og leder. Det er blevet pinse og den fremmede
vender tilbage til Ib og Stine. Han er kommet efter Maren. Maren er mødt op for at tale med Nådigfruen. Hun møder herremanden på gangen,
der gør kur til hende. Hun bliver vist ind til Nådigfruen og forsøger at lægge et godt ord ind for Sejr. Det bliver dog Sejr selv, der
til sidst gør sig fortjent til fæste. Han får endelig bevist, at han har så mange kræfter, som rygter siger. Da Maren kommer hjem, bliver
hun mødt af den fremmede, som kræver et ja fra hende. Han må atter gå med uforrettet sag. Han truer hende og siger, at han ikke vil acceptere
et nej, når han vender tilbage for tredje gang.
En vinteraften kommer den gamle kone til det lille hjem. Hun får lov at overnatte hos
dem. Det viser sig, at den gamle kone kun er kommet for at åbne for røverne, da de ankommer. Da røverne har truet sig til noget at spise og Ib og
Stine er blevet bundet, forlyster røverne sig med Maren. Pludselig dukker den fremmede op. Det viser sig, at han er lederen af røverbanden. Det kommer
til klammeri mellem bandemedlemmerne, og de binder deres leder til en stol. Det lykkes familiens tjenestedreng Jens (Michael Obel), at få fat i Sejr.
Han løber derefter op til herremanden og fortæller, at røverne er hos Ib. Herremanden samler sine tjenestefolk og tager ned til Ib. Det lykkes Sejr at
holde røverne hen, indtil Herremanden kommer. Herremanden og hans folk ankommer og det lykkes dem at få ram på røverne, men herremanden bliver ramt i
brystet af en kniv. Maren plejer ham på hans dødsleje, hvor han også har givet Sejr og Maren sin velsignelse. Der bliver holdt bryllup den samme dag,
som røverne bliver hængt.

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Troels Møller PedersenSejr
Inge Margrete Svendsen (Chili Turèll)Maren
Grethe ThordahlStine - Marens mor
Karl SteggerIb - Marens far
Henning PalnerRøver Ole
Ole ErnstRøver Per
Torben BilleRøver Hans
Otto BrandenburgRøver
Claus NissenRøver
Vagn DahlRøver
Bodil LindorffRøverkælling
Frans AnderssonHerremand
Astrid VillaumeNådigfruen
Michael ObelJens - tjenestedreng
Ingolf DavidRidefoged
Susse WoldKammerpige
Kai HolmSejrs far
Susanne BreuningGrevinde i karet
Aksel ErhardsenMølleren
Stig HoffmeyerGreve i karet
Emil Hass ChristensenGæst hos Herremanden
Karl Gustav AhlefeldtGæst hos Herremanden
Asger ReherRideknægt
Helge ScheuerBonden med fastkørt kærre
Kjeld Erik SchaubBondekarl

Filmen har sidst været vist den 3-8-2004 på DK4.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Bejleren - en jysk røverhistorie bliver vist på TV


Bejleren - en jysk røverhistorie

Filmen kan købes hos cdon

Log ind til min egen film liste