May Reimers
Født: 12-9-1940 i København
Død: 15-10-2011 Mindebog
Gravsted: Cementerio de Mijas, Malaga, Spanien

Billede af May Reimers
Biografi
May Stentoft-Hinze, balletdanserinde, var datter af fabrikant Paul Reimers Rasmussen (1910-1980) og Grethe Bramstoft (født 1918). Hun voksede op sammen med 4 søstre, der alle blev sendt i Christianshavns døtreskole. May Reimers begyndte at danse ballet og var meget talentfuld. Hun optrådte bl.a. i Helsingør Revyen og i 1960 på ABC Teatret i farcen "Ej blottet til lyst". Hun dannede par med komponisten, teaterdirektøren og revymanden Aage Stentoft (01-05-1914 - 08-07-1990) og blev dermed en fast institution i revy- og teaterverdenen. Parret emigrerede til Spanien allerede i 1961 og bosatte sig i Mijas ved Malaga. De blev gift den 1. maj 1970 i Gibraltar. Efter Aage Stentofts død levede hun fra 1991 sammen med advokaten og forfatteren Jan Hinze (død 17-05-2019), som hun giftede sig med på Københavns Rådhus i 1993.