toplogo
Høvelte Kaserne

Høvelte Kaserne er beliggende nord for Birkerød i Nordsjælland på adressen Høveltevej 111-117.

I Høvelte var der to kaserner, Telegrafkasernen, som er gulpudset, og Høvelte kaserne, som er i røde mursten. Den er i dag hjemsted for Livgarden. Det eneste der er tilbage af Telegrafkasernen, er den gule hovedbygning og 2 mindre bygninger, resten blev revet ned i 90´erne.



I årene 1910 – 1912 købte staten 320 tønder land af Høveltegård og oprettede Høveltelejren og i det samme tidsrum også Sandholmslejren, der ligger i samme område. Høveltelejren blev brugt som sommerlejr, hvor den i sommerhalvåret var skole for én rekrutbataljon ad gangen. I 1940 blev lejren udbygget og omdannet til kaserne ved arkitekt Georg Pfaff og oberstløjtnant Georg Ehrenskjold. Under besættelsen var en ungarsk bataljon indkvarteret i lejren. Fra 1950’erne hørte både Sjællandske Telegrafregiment og Danske Livregiment til på Høvelte kaserne. Kasernen blev moderniseret i 1960erne. I 1985 fik Den Kongelige Livgarde hovedkvarter i Høvelte, da Livgardens hidtidige kaserne Sandholmlejren blev afhændet af Forsvaret. 1997-2009 fandtes hovedkvarteret for en multinational FN-styrke, SHIRBRIG, på kasernen.


Copyright: www.danskefilm.dk

Se beliggenhed på kort


Denne lokation er blevet brugt i følgende 12 film, som er beskrevet i denne database:
Rekrut 67 Petersen (1952)
Soldaterkammerater (1958)
Soldaterkammerater rykker ud (1959)
Soldaterkammerater på vagt (1960)
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
Soldaterkammerater på sjov (1962)
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)
Piger i trøjen (1975)
Piger i trøjen 2 (1976)
Piger til søs (1977)
Johnny Larsen (1979)
Vølvens forbandelse (2009)

Filmen "Soldaterkammerater" er også blevet optaget her:
Ganløse Kro
Sandholmlejren