toplogo
Helsingør Domkirke

Sct. Olai kirke
HELSINGØR DOMKIRKE

Sct. Olai kirke har navn efter sin værnehekgen, den norske konge Olav den Hellige, som faldt ved Stiklestad 1030.
Sct. Olai kirke, som den står nu, blev fuldendt i 1559, mens dens historie går længre tilbage, idet den er grundlagt omkring 1200, af størrelse som en anselig romansk landsbykirke.
Helsingør, hvor øresundstolden blev opkrævet af de forbipasserende skibe siden ca. 1429, voksede stærkt på dette tidspunkt, og blev landets største by efter København.

ALTERTAVLEN
Altertavlen er med sine 11,5m en af de største i Danmark. Den er skåret af Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk og leveret til kirken 1664 for den store sum af 1350 dlr.
Den stod oprindelig i egetræets naturlige farve, men blev i 1775 hvidlakeret og forgyldt, bekostet af "den welagtbare og welfornemme mand Hans Jensen Fredboe, borger og indvaaner her i staden samt hans dydædle hustru madam Anne Malene Fredboe"
På alterbordet står to gotiske alterstager, muligvis fra den gamle Sct. Olai kirke. Bag alteret ses kongelige våbenskjold samt årstallet for fuldendelsen af byggeriet i 1559.
Ved siderne hænger to små husaltre af alabast, udført af Floris og skænket i 1560 af Herluf Trolle og Birgithe Gjøe.

PRÆDIKESTOLEN
Prædikestolen med årstallet 1567 høre til de ældste i landet og er et af kirkens pragtstykker. I 1568 noterede kirkeværgen, som indtægt fra minigheden, 390 mk. til betaling for den nye stol. Jesper snedker fik 120 dlr. for samme stol "han gjorde på egen kost, for lim, søm, malerguld, farve og andet, som han havde bekostet og tillagt". Jesper Mathiessen var kongens snedker på Kronborg, og han blev Helsingørs snedkerlavs første oldermand. I 1624 blev stolen ændret noget, bl.a. kom nye søjler til og himlens tabernakkel blev tilføjet. I hvælvingen ses det kalkmaleri hvorunder kirkens gamle orgel sad, til det i 1725 blev flyttet ned i kirkens vestende.

DØBEFONTEN
Døbefont skænket til kirken 1579 af Frantz Lauritsen Skriver og hustru Bente Poulsdatter, samme år som han blev borgmester.
Fontelukket, der er skåret af en ukendt billedskærer, er opsat i 1656. De 20 indsatte messing-balustre er skænket af byens rige borgere i deres børns navne. (dåbskapellet er børnenes særlige afdeling i kirken).
På vægene har Joakim Skovgaard i 1899 malet Jesus, Paulus og de 12 apostle. Dåbskapellet må betegnes som en stor sjædenhed.

Kildetekst: Folder fra kirken

Se beliggenhed på kort





Denne lokation er blevet brugt i følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
Sømænd og svigermødre (1962)