Lene Nystrøm
Født: 2-10-1973 (50 år) i Tønsberg, Norge

Biografi
Lene Grawford Nystrøm, sangerinde og skuespillerinde, der er datter af boreplatformselektrikker Tore Nystrøm og Berith Nystrøm, debuterede som værtinde i TV-programmet "Casino" på TV-Norge. Her blev hun opdaget af danske René Dif, som tog hende med som forsanger i popgruppen Aqua. Gruppen indspillede i 1997 pladen "Aquarium" og hittede med nummeret "Barbie Girl". I 1998 skrev Aqua temaet til Hollywood-filmen "Sliding Doors" og de optrådte på MTV Music Awards. Men bandets karriere blev kortvarig. Opfølgningspladen "Aquarius" solgte ikke nær så meget som debutpladen og gruppen blev opløst i 2001. Lene Nystrøm blev først gift i Las Vegas og siden den 22. maj 2001 i Blovstrød Kirke med musikeren Søren Rasted (f. 13-06-1969). Parret skiltes i 2017 efter næsten 16 års ægteskab. Lene Nystrøm er nu kæreste med den 16 år yngre Jeppe Kristoffer Lenz, der også arbejder med musik og rejser rundt med Aqua, når de turnerer.


Har medvirket i følgende 2 film:
Fri os fra det onde (2009)Pernille
Klassefesten (2011)Eva

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Klovn (2005-2022) 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 Lene
Lulu & Leon (2009-2009) 3 4 5 Alexandra von Linden, nabokone
Undskyld, Norge (2019) 1 Sig selv

Link til yderligere info:
http://www.lindbergmanagement.com/artists/actors/female/lene-nystroem