Vigga Bro
Født: 20-10-1937 (86 år) i Fredericia

Billede af Vigga Bro Billede af Vigga Bro
Biografi
Vigga Johanne Christoffersen Bro, skuespiller, instruktør, dramatiker og historiefortæller, er datter af kommunelærer Viggo Johannes Christoffersen Bro (1901 - 1937) og hustru søndagsskolelærer Anna Bro (født Christensen) (1903 - 1964). Efter at have været i huset og på kontor og have læst hos Einar Juhl blev hun uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1959-61 og fik store roller allerede i elevtiden. Hun var fortryllende vittig som Sophie i "Nei", den nygifte Lettice i "Når engle elsker", Iris i "Ulysses von Ithakia", Lily i "Lily Dafons hemmelighed" og Jomfru Hederl i "Jomfruburet". I 1962 og 63 spillede hun Maria i "Stakkels Don Juan", Marianne i "Tartuffe", "Lille prinsesse Snefnug" selv og Lucy i "Laser og pjalter" på Aarhus Teater og i 64 titelrollen i "Den forvandlede brudgom" i Den gamle By. Hun var på studierejse til England. Fra 1964 var hun free-lance og bl.a. tilknyttet Folketeatret, siden Ungdommens teater, ABC Teatret og Dronningmølle-revyen. På Ungdommens Teater spillede hun bl.a. i "Revisoren" og "Radisserne". Hun medvirkede i Hamlet-revyen, "Gris på Gaflen" på ABC-Teatret og Johannes Møllehaves revy "Igenboerne". Fra 1976 til 1983 var hun skuespiller og instruktør i kollektiv- teatergruppen "Banden". Op gennem 1980'erne har hun instrueret en række stykker, bl.a. Dario Fo-forestillingerne "Rock og rå latter" på Gladsaxe Teater og "Biler, brag og blå briller" på Odense Teater. Blandt hendes iscenesættelser er også "Trafford Tanzi" i 1983 og "Historien om en helt - Coriolamus" i 1997. I 1984 spillede hun Nille i "Erasmus Montanus vender tilbage " på Betty Nansen Teatret, i 1986 Titania i "En Skærsommernatsdrøm" og i 1989 Madame Montreuil i "Markise de Sade" på Aveny Teatret. Hun debuterede på film som køkkenpigen Sisse i filmen "Der var engang" fra 1966 og hun huskes af de fleste i rollen som den forstående og tålmodige hustru til Ellehammer i filmen "Nu stiger den" fra samme år. Desuden har hun medvirket i "Barndommens gade" og komedien "Fede tider". På TV har hun bl.a. medvirket i cabaret'en "Paraplyen" i 1962 og "Strisser på Samsø" i 1997. Hun har været næstformand i Dansk Skuespillerforbund 1977-79 og medlem af Teaterrådet 1988-1994 og 1994-97 i repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Desuden har hun undervist på Statens Teaterskole. Vigga Bro har udgivet bogen "Orkanens øje", som hun også lavede et teaterstykker over og hun har optrådt med oplæsninger af H.C. Andersen, Karen Blixen og Peter Høeg. Hun er søster til skuespilleren Christoffer Bro. Hun giftede sig den 4. juni 1960 i Skt. Michaelis Kirke i Fredericia med skuespilleren Fritz Brun. Ægteskabet blev opløst i 1965 og den 20. juli 1969 blev hun gift med skuespilleren Bendt Rothe. Ægteskabet blev opløst i 1972. Derefter levede hun i årene 1976-1986 sammen med skuespilleren Hans Henrik Clemensen og giftede sig den 23. december 1993 med musikeren og komponisten Erik Moseholm (13-05-1930 - 2012).


Har medvirket i følgende 28 film:
Halløj i himmelsengen (1965)Zizis stemme
Nu stiger den (1966)Anette - Ellehammers kone
Søskende (1966)Søster Agnes
Der var engang (1966)Sisse Køkkenpige
Jeg er sgu min egen (1967)Hulda - Alberts datter
Mig og dig (1969)Dorrit, Hennings kone
Kys til højre og venstre (1969)Lizzie
Ta' lidt solskin (1969)Olga - værtinde I 'Faldgruben'
Oktoberdage (1970)Jødisk kvinde
Løgneren (1970)Rigmor
Hovedjægerne (1971)Bartendersken
Vinterbørn (1978)Sygeplejerske
Barndommens gade (1986)Deres mor
Bare løgn! (1991)Mormor
Tøsepiger (1996)Skoleinspektør
Fede tider (1996)Henriks mor
Sekten (1997)Nabo til Anne
Monas Verden (2001)Vips
Små ulykker (2002)Ulla
Charlie Butterfly (2002)Hans' kone
Se til venstre, der er en svensker (2003)Svigermor
Kufferten (2012)Ragnhild
Kolbøttefabrikken (2014)Dommer
Stille hjerte (2014)Lisbet
Landet af glas (2018)Alva
Skammerens datter II - Slangens gave (2019)Cicerone
Stille liv (2023)Bedstemoder
Viktor mod verden (2023)Ældre dame

Har medvirket i følgende 13 TV-serier:
Københavnerliv (1967) 1 2 3 4 5 6 Viktoria
John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner (1976)Lene
Johansens sidste ugudelige dage (1989)Fru Jørgensen
Altid om søndagen (1989)Bodil Larsen, sognepræst
Frihedens skygge (1994) 1 2 3 4 Gudrun Gabrielsen
Charlot og Charlotte (1996)Emma, frisør
Strisser på Samsø (1997-1998) 1 3 Købmandskone
Hjerteflimmer (1998)Jacqueline
Ørnen (2004-2006) 8 Gudrun - Hallgrims mor
Anna Pihl (2006-2008) S3E22 Fru Broholm
Sygeplejeskolen (2018-2022) S4E2 Fru Meier
Hvide Sande (2021) S1E8 Dagmar
Troldehjertets Hemmelighed (2023)Skovkonen

Har medvirket i følgende 6 revyer:
A.B.C. revyerne 1976
Det ny Teater 1969
Dronningmølle Revyen 1966
Helsingør-Revyen 1967
Mogenstrup Kro 1988
Prins Hamlet Teater, Helsingør 1967

Har medvirket i følgende 7 julekalendere:
Besøg på Decembervej (1968)
Noget om nisser (1972)
Vinterbyøster (1973,1976)Linedanser Rosa Caramella - Doras tante - Cirkusprinsesse Dorabella - Carlos dat
Alletiders nisse (1995,2006,2017,2021)Nissemor
Jul i Valhal (2005,2012)Ragnhild
Julestjerner (2012,2019)Kis
Julehjertets hemmelighed (2022)Skovkonen

Har lagt stemme til følgende 8 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Asterix og Kleopatra (1968)Kleopatra
Peter Plys i blæsevejr (1970)Grislingen
Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990)Duen
Klokkeren fra Notre Dame (1996)Gertrud
Balladen om Holger Danske (1996)Shamankvinde
Græsrødderne (1998)Dronning Myre
Klokkeren fra Notre Dame II (2001)Gertrud
Coco (2017)Mamá Coco

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Den første kreds (1971)

Link til yderligere info:
http://www.vigga.dk