toplogo

Bente Eskesen

Født: 16. November 1948

Bente Eskesen er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater og debuterede i 1976. Siden har hun spillet i masser af musicals, klassiske roller og stribevis af revyer. I 1979 tegnede hun sig for et af årets bedste revynumre med sin vidunderlige parodi på socialminister Karen Jespersen. I 1986 kom Bente Eskesen til København, hvor hun især på Privatteatret har haft roller i forestillinger som "Hvem vover pelsen", "Tak, så er det nok for i aften" og "Svend, Knud og Valdemar". På Folketeatret har hun spillet den skrappe husholderske i "Boeing Boeing". Desuden har hun gennem årene medvirket i revyer bl.a. i Hjørring, Ebeltoft og i de meget originale Vera og Valde revyer i Vordingborg 1993-99. Gennem fem sæsoner har hun medvirket i Sønderborg Revyen og fra 2007 har hun været skuespiller og direktør for Dragsholm Revyen. Bente Eskesen har modtaget Marguerite Viby-prisen for rollen som dronningen i musicalen "Pippin". I 2007 fik hun desuden Årets Reumert for bedste kvindelige birolle i Privatteatrets forestilling "Løgn og latin".

Har medvirket i følgende 5 film, som er i denne database:
Roser og persille (Tango for tre) (1993)
Riget I (1994)
Baby Doom (1998)
Bertram og Co. (2002)
Askepop - the movie (2003)

Har medvirket i følgende 6 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Rejseholdet (1983-1985) afsnit nr: 9
Landsbyen (1991-1996) afsnit nr: 11 12
Strisser på Samsø (1997-1998) afsnit nr: 7
Kaos i opgangen (1997)
Dybt vand (1999)
Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 21 22

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Allégade 10, Frederiksberg 1991
Dragsholmrevyen 2009 2010 2011
Molbo-Revyen 1989
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1972
Sønderborg Revyen 2001 2002 2003 2004 2006
Vordingborg-Revyen 1995 1998

Har lagt stemme til følgende 3 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Aristocats (1970)
Herkules (1997)
Askepot II - Drømmen bliver til virkelighed (2001)