toplogo

Alf Lassen

Alf Lassen Alf Lassen
Født: 21. Juli 1929 i Hvorup v/ Aalborg.
Død: 26. August 1993

Alf Lassen blev uddannet på Teaterdirektørernes Elevskole. Han var ofte på turné og spillede Bodi i "High Tor" og Stefan i "Syndebukken" i 1960, Bates i "Oliver Twist" i 61 og en af de "Seks kammerater" i 63 for Landsskolescenen. Med Axel Illums selskab spillede han Gunther i "Slottet i Sverige" i 62, og han var Svogeren i "Livets rødder" og Curly i "Mus og mænd" i 62/63 med Andelsteatret. i 1961 dublerede han Ib Mossin i "Køkkenet" på Ungdommens Teater på Alléscenen. Han medvirkede i Radioteatret, og i tv havde han roller i "Een tjener og to herrer", "Jomfruburet" og "Faderskolen" i 58 og 59, "Et fjernsynsmareridt" i 62, "Morder uden betaling" i 65, "Tykke Olsen" og "Stikkeren" i 71, "Nu kan det snart være nok" og "Næsehornet" i 72, "Tilløkke Herbert" i 74, Jørns historie" i 76 og "Er det løgn hva´jeg si´r?" og "Den vægelsindede" i 78. Blandt de mange film huskes han især som ægtemanden i den meget omtalte kvindefilm "Ta´det som en mand,frue". Alf Lassen var gift med skuespillerinden Bente Westergaard og far til forfatterinden Cæcilie Lassen (19-04-1971).

Har medvirket i følgende 8 film, som er i denne database:
Der kom en dag (1955)
Bruden fra Dragstrup (1955)
Styrmand Karlsen (1958)
Peters landlov (1963)
Per (1975)
Ta' det som en mand, frue (1975)
Langturschauffør (1981)
Kidnapning (1982)

Har medvirket i følgende 5 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Smuglerne (1970) afsnit nr: 1 2
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 1 7
Fiskerne (1977)
Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 1
Rejseholdet (1983-1985) afsnit nr: 6

Har medvirket i følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Torvet (1981,1987)