toplogo

Gert Bastian

Gert Bastian
Født: 22. August 1915 i St. Magleby.
Død: 26. Juni 1987
Gravsted: Allerslev Kirkegård v/ Lejre

Operasangeren Gert Bastian Jacobsen var elev af Henrik Malberg og Carlo M. Pedersen. Han fik sangundervisning hos Emil Friis, Ragnar Hülteen og Dora Sigurdsson. Han debuterede som skuespiller 1946 på Nørrebros Teater og som baryton-sanger 1949 og blev hurtigt en meget anvendt sanger og skuespiller. Han optrådte fra 1951 i flere operapartier på henholdsvis Den Fynske og Den Jyske Opera, f.eks. Figaro i "Barberen i Sevilla", Rocco i "Fidelio", Nick Shadow i "The Rake's Progress", Leonard i "Maskarade" samt Don Alfonso i "Cosi fan tutte". Turnerede som skuespiller med Det Danske Teater, hvor han havde titelrollen i "Volpone" og var engageret på Aarhus og Aalborg Teater. Fra 1969 var han ansat på Odense Teater. Også andre teatre nød godt af hans talent. Han var bl.a. med i den meget roste forestilling "Elefantmanden" på Betty Nansen Teatret i 1980. Han medvirkede i utallige operaer, operetter og koncerter i Danmarks Radio. Hans sidste opgave blev rollen som skurk i TV-serien "Strømer". Han var gift med operasanger docent Birgit Mollerup og er far til musikeren Peter Bastian.

Har medvirket i følgende 7 film, som er i denne database:
For frihed og ret (1949)
Far til fire på landet (1955)
Sommer i Tyrol (1964)
I den grønne skov (1968)
Olsen-banden på spanden (1969)
Olsen-bandens store kup (1972)
Babettes gæstebud (1987)

Har medvirket i følgende 2 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Den otteøjede skorpion (1979)
Een gang strømer (1987) afsnit nr: 1 2 3 6

Har medvirket i følgende 1 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Nissebanden (1984,1992,2001)

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Lady og vagabonden (1955)
Junglebogen (1967)