| Lisa Kæregaard Jørgensen fik i to år danseundervisning hos pædagogen Johnna Beitzel. I 1943 debuterede hun som Columbine på Pantomimeteatret hos Paul Huld, hvor hun efter et år blev solodanserinde. Hun havde hovedpartiet sammen med Erik Bidsted i "Harlekins Millioner" og dansede med ham som partner på National-Scala. Lisa Kæregaard dansede som Columbine på Pantomimeteatret i 18 år. Lisa Kæregaard er sammen med danserinderne Elsebeth Nielsen, Lise Hammerlund, Ingelise Geil og solodanser Erik Bidsted med i første række af det flotte dansekor, som har til opgave at underholde gæsterne i den store restaurant i filmen "Man elsker kun een gang". Hun er mor til Svend Aage Jørgensen, der var restauratør på "Perlen" i Tivoli fra 1985 til 2006. |