![]() |
Inge Ketti |
![]() |
![]() |
| Født: 1. August 1923 i København. |
| Inge Ketti startede som artist og danserinde og kom derefter i årene 1951-54 på tre års elevskole på Folketeatret og Det ny Teater. Hun havde en sensationel debut i 1951 på Alle Scenen i "Adeles dyder" og optrådte 1948, 1952 og 1963 i Cirkusrevyen. Efter elevskolen blev hun knyttet til Det ny Teater 1956-1957 og arbejdede siden free lance, bl.a. med engagementer på Frederiksberg Teater, Allé-Scenen og Tivolirevyen foruden diverse turnéer. Hun har fortrinsvis spillet lystspil- og karakterroller. Inge Ketti har medvirket i flere hørespil og en del børneudsendelser på TV, eftersynkronisering af spillefilm, tegnefilm, dukke-film og julekalendere. Med sin charme og udstråling har hun leveret solide birollepræstationer. Desuden har Inge Ketti medvirket i cabaret og har indtalt tekster. Hun huskes stadig mest, af lidt yngre generationer, som den "Milanesiske Nattergal", Bianca Castafiore, på en serie Tintin- plader og –bånd fra 1970’erne. I 1974 udbød hun sig i annoncer i de store dagblade til salg for sommeren som revyskuespillerinde. Det gav hende presseomtale, men ikke et come-back. Hun er gift med kollegaen Jørn Rose. |
|
Kampen mod uretten (1949) Familien Schmidt (1951) Vores fjerde far (1951) Dorte (1951) Avismanden (1952) Rekrut 67 Petersen (1952) Sønnen (1953) Himlen er blå (1954) Bruden fra Dragstrup (1955) Færgekroen (1956) Vi som går stjernevejen (1956) Pigen i søgelyset (1959) Komtessen (1961) Landsbylægen (1961) Drømmen om det hvide slot (1962) April (1963) Slottet (1964) Mord for åbent tæppe (1964) Tandlæge på sengekanten (1971) Rektor på sengekanten (1972) |
| Matador (1978-1981) afsnit nr: 1 Opfinderkontoret (1982) afsnit nr: 3 |
| Cirkusrevyen 1948 1952 1963 Tivoli 1957 |
| Magnus Tagmus (1967,1971) |
| Tornerose (1959) |