Svend Aage Lensbro Fyrstner
Født: 24-12-1898 i København
Død: 18-1-1974 (75 år)
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (nedlagt)

Biografi
Svend Aage Lensbro (døbt Andersen - navneforandring i 1942), overregissør, var søn af skuespiller Hans Arnold Andersen og hustru skuespillerinden Alvilda Helene, født Bang. Han debuterede på Odense Teater som Ratzmann i "Røverne" i 1931. Senere spillede han roller på turnérende teatre, bl.a. på Helge Dahls Turné og Reimers Turnéteater. I 1950erne var han en overgang knyttet til Alléscenen og i 1958 spillede han bl.a. rollen som lægen Niels Kau i "Peter den Store" på Herman Gellins Turné og samme år som anden jæger i "Der var engang" på Axel Illum's turné. Gennem 1960erne var han markant deltager på Landsskolescenen både som skuespiller og regissør og inden sin død var han med på Kay Abrahamsens Turné, hvor han bl.a. spillede rollen som Kejser Franz Joseph i "Sommer i Tyrol". Han var først gift med Helen Lorentzen, men blev skilt i 1943, hvorefter han den 7. maj 1947 blev gift i Vor Frue Kirke i Odense med suffløse Edel Eva Seitzberg, født Jensen (09-03-1910 - 27-01-1957). Efter at være blevet enkemand blev han den 15. april 1961 viet af Gentofte Kommune til stoftrykkerske Esther Marie Johanne Langelo, født Rasmussen (f. 11-02-1906)


Har medvirket i følgende 1 film:
Kriminalsagen Tove Andersen (1953)