![]() |
Birte Bang |
![]() |
| Født: 27. Februar 1940 i Gentofte. | |
| Død: 24. Januar 1978 | |
| Gravsted: Garnisons Kirkegård - Kbh |
| Birte Kamma Bang, der var datter af guld- og sølvsmed, juveler Paul Bang (19-08-1911 - 02-11-1979) og Kamma Bang (27-01-1912 - 02-03-1995), begyndte som 10-årig på Solbyscenen og var året efter haremskvinde i en børneforestilling hos Stig Lommer. Hun fortsatte nogle år på Solbyscenen og fik en mindre rolle på Alléscenen, ligesom hun i 1958 turnerede med Andelsteatret i "Sømænd, pas på!". Herfra kom hun til Mon Coeur kabaretten, hvor hun havde nogle teenage-numre og blev derefter sangerinde i trommeslageren Frederiks show- og jazzorkester. I 1960 fik hun med sin filmdebut en personlig succes som Poul Reichardts datter i færø-filmen "Tro, håb og trolddom". Senere medvirkede hun som "Gymnasiepigen"'s bedste veninde. Birte Bang blev engageret til Aalborg Teater 1962/63 og medvirkede i "Champagnegaloppen" og "Eventyret" og som Mathurine, der forføres af Molieres "Don Juan". I "Den kaukasiske kridtcirkel" var hun Ludovika, som dommer Azdak dømmer for voldtægt på grund af hendes smukke udseende. Hun optrådte i Simon Rosenbaums Ny Rosenborg Cabaret og spillede på tv Louise i "Landmandsliv" i 1963. I 1964 rejste hun med Axel Illum-turnéen med "En skør en". Hun opgav scenelivet midt i 1960erne og blev i stedet ekspeditrice hos Carli Gry på Strøget i København. Birte Bang blev i sommeren 1966 gift i Frederiksberg Kirke med medicinaldirektør Gunnar Ibsen, søn af direktør Hjalmar Ibsen. |
|
Onkel Bill fra New York (1959) Gymnasiepigen (1960) Tro, håb og Trolddom (1960) Komtessen (1961) Poeten og Lillemor i forårshumør (1961) Mor bag rattet (1965) |
| Helsingør-Revyen 1960 |