toplogo

Dagny Elgaard


Dagny Elgaard Arnhavn, der stammede fra Fanø, var en tid på Berlingske Tidende's jyske redaktion inden hun i tre år var elev på Aarhus Teater 1940-42. I Harald Stabehl-Turnéen spillede hun barnerollen i "Tyrannens Fald" og havde titelrollen, da han i 1944 turnerede i jyske byer med forestillingen "Patsy". Desuden spillede hun i 1944 "Verdens rigeste pige" i lystspillet af samme navn. Dagny Elgaard blev i oktober 1945 anholdt i Aarhus og fremstillet i Dommervagten i København, hvor hun som veninde af forbundssekretær Ernst Berg stod mistænkt for at have samarbejdet med tyskerne, men hun blev senere frifundet.