toplogo

Margrethe Rung

Født: 23. August 1933 i København.
Gravsted: Oplysning mangler (Frankrig)

Margrethe Rung, danserinde, der var datter af en lædervarefabrikant i Gothersgade, optrådte i flere københavnske revyer og medvirkede som haremsdame i filmen "Mød mig på Cassiopeia" i 1951. I efteråret 1952 rejste hun til Rom og søgte optagelse i den amerikanske dansetrup Blue Bell. Ensemblet, der omfattede 12 piger af forskellige nationaliteter, vandt sig et internationalt ry. I den italienske hovedstad optrådte de bl.a. i den fornemme varieté-revy Wanda Osiri. Margrethe Rung vakte opsigt i verdenspressen da hun som 19-årig i marts 1953 oplyste at hun flere gange havde ledsaget den ægyptiske ekskong Faruk på natklub i Rom. Blue Bell-pigerne optrådte iøvrigt i Ib Schønbergs cirkusrevy på Bakken i sommeren 1953. Samme år medvirkede Margrethe Rung i Nivea's reklame-farvefilm, der blev vist i de danske biografer Atlantic Bio, Palladium og World Cinema. Sammen med søsteren Kirsten Rung fik de som unge teenagere begge engagement ved Lidoen i Paris. Under navnet Margaret Rung medvirkede hun i 7 franske film : "Si tous les gars du monde" (1955), "Club de femmes" (1956), "Action immédiate" (1956), "Les Aventures d'Arséne Lupin" (1956), "Sait-on jameis" (1957) og "Escapade" (1957). I filmen "L'homme et l'enfant" (1956) spillede hun bl.a. sammen med Eddie "Lemmy" Constantine og Juliette Greco. Herhjemme fik filmen titlen "Smarte piger - skrappe drenge", hvor hun på filmplakaten blev præsenteret som "den danske starlet Margrethe Rung". Hun forblev i Paris, hvor hun blev gift med en velhavende direktør for Lidoen og fik 4 børn. Hun døde i Paris kun 48 år gammel. Margrethe Rung var søster til Eva Rung.

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Mød mig på Cassiopeia (1951)

Har medvirket i følgende 7 udenlandske film:
Club de femmes (1956)
Nødråb fra havet (1956)
Smarte piger, skrappe drenge (1956)
Action immédiate (1957)
Alt kan ske i Venedig (1957)
Escapade (1957)
Les aventures d'Arséne Lupin (1957)