Clara Rosenberg
Født: 19-6-1898 i København
Død: 17-8-1960 (62 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Clara Louise Malling Rosenberg var datter af baneingeniør H.I. Christiansen. Hun gennemgik Dramatisk Læreanstalt og var elev af Thorkild Roose. Hun debuterede på Dagmarteatret i "Tyrannens Fald". I årene mellem 1924 og 1934 rejste hun i provinsen, hvor hun spillede utallige roller hos Thorvald Larsen, Elith Petersen, Axel Illum og Harald Stabehl. Derefter kom hun til Alléteatret, hvor hun havde større roller i "En Spurv i Tranedans", "Nitouche" og "Den blaa fugl". Som Clara Malling vandt hun sig et stort publikum, men trak sig efter sit ægteskab bort fra scenen - men ikke bort fra kunsten. Foruden at være skuespillerinde var hun nemlig også en dygtig recitatør og gav aftener med russisk og finsk lyrik. Hun blev gift den 21. oktober 1925 på Frederiksberg med komponisten Vilhelm Rosenberg.