Søren Frandsen
Født: 27-9-1918 i København
Død: 10-5-1996 (77 år)
Gravsted: Hareskov Kirkegård

Biografi
Frands Søren Frandsen, scenograf, teatermaler og tegner, der var søn af kunstmaleren Frands Th. Frandsen, viste allerede selv i folkeskolen at han havde talent for tegning. Han blev student i 1938 og kom derefter på Folmer Bonnéns malerskole fra 1939-41. Efter at have udstået nogle læreår på Dansk Skolescene blev han ansat på Det Kongelige Teater, hvor han fra 1949 var leder af Det Kongelige Teaters malersal. I 1977 blev han kunstnerisk leder af den scenografiske afdeling. Han skabte scenografier bl.a. til "Rosenkavaleren", "Poppeas Kroning" og den romantiske "Napoli", men lavede også kulisser til intimscenerne. Søren Frandsen blev den 12. august 1950 gift på Gentofte Rådhus med teatermaler Ulla Margrethe Hauptmann (f. 14-04-1930)


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Regn med Sol (1975)Scenografi