![]() |
Christian Gottschalch |
| Født: 20. Maj 1887 i Thisted. |
| Død: 22. Maj 1979 |
| Gravsted: Fåborg Kirkegård |
| Christian Viggo Gottschalch voksede op i Fåborg som søn af apoteker Frederik August Gottschalch og Amanda Christina Henriette Ramm. Han blev student i Odense i 1905 og startede som studentersanger. Efter en musikuddannelse debuterede han i 1917 som koncertsanger og optrådte derefter nogle år i USA. Han etablerede sig i begyndelsen af 20erne som visesanger og optrådte i Bonbonnieren, men opnåede sin første store succes i Tivoli Revyen 1922 med "Hils fra os derhjemme". Senere spillede han på flere af de førende københavnske teatre samt på adskillige provinstourneer. I nogle år tilhørte han Co-Optimisternes faste stab og var i sin tid en meget populær kraft sammen med Storm-Petersen i kunstnerkabaret "Edderkoppen". Christian Gottschalck indsang i slutningen af 1920erne sømandsvalsen "Den sorte sejler". I en lang årrække medvirkede han i studenterrevyerne som forfatter, instruktør og skuespiller. Han havde sin første egentlige skuespilrolle i foråret 1930 som Schubert i "Jomfruburet" på Nancy Nathansens turné. Han var en af de første kunstnere, der medvirkede ved radioudsendelser herhjemme og i 1952 startede han som mangeårig tilrettelægger og vært radioprogrammet "Vers og viser fra aviser". Christian Gottschalch blev 6. juli 1915 gift i Vejlby ved Århus med skuespillerinden Ellen Gottschalch. Ægteskabet blev opløst i 1933. Den 3. november 1950 blev han gift med Henny Dehn (12-05-1913). Vielsen blev foretaget af Københavns magistrat. |
|
Cocktail (1937) Der var engang en krig (1966) |
| Bellevue Teatret 1936 Betty Nansen Teatret 1927 1930 Bonbonnieren 1922 1924 Fønix Teatret 1928 1929 1932 1935 1936 Riddersalen 1928 Studenter foreningen - revyerne 1913 Tivoli 1914 1914 1921 1922 |
| Han, Hun og Hamlet (1922) |
|
Kirsten Phils overjordiske rejse (1912) [Tekst] Det gamle spil om enhver student (1937) [Instruktion] |