Hanne Clement
Født: 12-11-1932 (91 år) i Hellerup

Biografi
Hanne Foersom Clement, senere Steenberg, er datter af arkitekt Erik Foersom Clement og Agnes Clement. Hun optrådte som barn i skolekomedier og både sang og dansede i Dayelmaskolen og var med i Pingklubbens Eventyrteater, hvor Miskow Makwarth var instruktør. Her spillede hun med i forestillingen "Tornerose" i 1945 og var stedsøsteren i "Askepot" i 1947 på Nørrebros Teater. I 1946 skulle Allé-Scenen bruge nogle børn til forestillingen "Drengen Fritz" og sammen med andre kom hun til optagelsesprøve uden at hun egentlig vidste hvad det drejede sig om. Hun blev bedt om at synge en sang og valgte uforberedt en sang hun havde lært i underskolen. Det førte til en vigtig rolle i forestillingen, hvor hun spillede sammen med Preben Uglebjerg, Asbjørn Andersen, Miskow Makwarth, Anna Henriques-Nielsen, Inge Hvid-Møller og Karen Meyer. Forestillingen blev instrueret af Per Knutzon. Hanne Clement husker at hendes far havde betinget sig at hun fra teatret blev sendt til stationen med en taxa. Asbjørn Andersen valgte hende derefter til en filmrolle i "Op med lille Martha" og hun kom derefter med i filmen "De pokkers unger". Her var hun dog fra starten - i modsætning til de øvrige - ikke fast engageret, men husker at hun kom mere og mere med i optagelserne, der for hendes vedkommende så godt som udelukkende foregik på Nordisk Film. I pauserne under filmoptagelserne holdt hun iøvrigt øje med instruktørparrets søn Lars Henning-Jensen. Hanne Clement valgte film- og teaterkarrieren fra, blev student fra Johannesskolen i København og var 1 år i England. Derefter kom hun på kontor, blev gift og flyttede i 1966 fra Lyngby til Vejle i Jylland.


Har medvirket i følgende 3 film:
Op med lille Martha (1946)Oldebarn
De pokkers unger (1947)Hanne
Det gælder os alle (1949)Jette