toplogo

Christoffer Bro

Christoffer Bro Christoffer Bro
Født: 30. Oktober 1935 i Fredericia.

Christian Christoffer Christoffersen Bro er søn af lærer Viggo Johannes Christoffersen Bro (død 1937) og hustru søndagsskolelærer Anna Christensen (død 1964). Han blev stud.mag. og havde læst hos Einar Juhl, da han kom på elevskole på Aarhus Teater 1958-60. Der fik han straks debut som Puk i "En skærsommernatsdrøm". Han viste også sit komiske talent som Jonatan i "Folk og røvere", som Elin Reimers partner i musicalen "Rose Marie" og som Herløv i "Eventyr på Fodrejsen" i 62. I 1959 var han med til at oprette Forsøgsscenen i Århus. Han spillede i revyer på ABC-teatret i 62/63, og på Dansk Skolescene var han Peter i "Anne Franks dagbog" i 62 og Leander i "Scapins gavtyvestreger" i 64. I 1963 var han også på Folketeatret som Pierrot i "Don Juan". I tv spillede han Les i "Jimmys tog" i 63 og Lexy i "Candida" i 64. I København fik han mange gode opgaver - bl. a. som Kirsebærkat i "Sommeren" på Boldhus Teatret, som "Kong Ubu" i Riddersalen og som Søren Brun i "Radiserne" på Allé Scenen med søsteren Vigga Bro som Trine. Christoffer Bro var pioner i det opsøgende teaterarbejde på landets arbejdspladser. Han var direktør på Gladsaxe Teater i årene 1972-1984, hvor der bl.a. blev vist følgende forestillinger: "Niels Klim", "Heksejagt", "Hvem er bange for Virginia Woolf?" og "Kristihimmelfartsfesten". Efter tiden som teaterchef fortsatte Christoffer Bro som skuespiller og har været instruktør på teatrene. Han iscenesatte bl.a. revyen "Spektakler i juli", "Lille Malcolm", "Arbejderen kan 300 ord", "Hvem er det der blir snydt", "Månebørn", "Henrik og Pernille" og "Med hatten lige på hovedet". Han havde roller i "The Boys in the Band", "Seks på Weekend", "Den gamle dame besøger byen", "Clockwork Orange", "Rygter, rygter", "Eventyr på fodrejsen", "Brok" og i mangfoldige andre opsætninger. Fra 1963 til 1978 var han gift med skuespillerinden Helle Hertz, med hvem han fik 3 børn. De er alle - Anders Peter, Nicolas og Laura - uddannede skuespillere. Han filmdebuterede som marinesoldat i filmen "Sorte Shara" og har gennem årene haft en del småroller. Han spillede Tom i "Paradis retur", Soldaten i "Sommerkrig" og han medvirkede i en række sengekantsfilmm ligesom han havde roller på TV. Bl.a. huskes han for sin rolle som Fiffig Jørgensen i julekalenderen "Nissebanden i Grønland" fra 1989 og han spillede den usympatiske Nicolaisen fra Taxanævnet i TV-serien "Taxa" i 1998-1999.

Hos gucca kan du købe film med Christoffer Bro, klik her for at se hvilke.

Har medvirket i følgende 20 film, som er i denne database:
Far til fire på landet (1955)
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961)
Peters landlov (1963)
Vi voksne (1963)
Paradis retur (1964)
Tine (1964)
Sommerkrig (1965)
Mor bag rattet (1965)
Hold da helt ferie (1965)
Ih, du forbarmende (1966)
Tre små piger (1966)
Mazurka på sengekanten (1970)
Tandlæge på sengekanten (1971)
Rektor på sengekanten (1972)
Motorvej på sengekanten (1972)
Affæren i Mølleby (1976)
Danmark er lukket (1980)
Hjælp - Min datter vil giftes (1993)
Sort høst (1993)
Det store flip (1997)

Har medvirket i følgende 13 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Aladdin eller den forunderlige lampe (1975)
Opgang (1979)
Anthonsen (1984) afsnit nr: 3
Mor er major (1985)
Klitgården (1985) afsnit nr: 2
Kaj Munk (1986) afsnit nr: 2
Sådan er det bare (1987) afsnit nr: 6
Station 13 (1988-1989) afsnit nr: 1
Parløb (1990-1992) afsnit nr: 2
Gøngehøvdingen (1992) afsnit nr: 7
Madsen og co (1996-2000) afsnit nr: 12
Kaos i opgangen (1997)
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 15 16 34 54 55

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Mogenstrup Kro 1988
Tivoli 1983

Har medvirket i følgende 3 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Nissebanden i Grønland (1989,1993,2002,2011)
Alletiders nisse (1995,2006)
Nissernes Ø (2003,2008)

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Hvide løgne (1995)

Har arbejdet med følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
Farlig sommer (1969) [Klip] [Manuskript] [Instruktion]

Har arbejdet med følgende 1 revyer, som er beskrevet i denne database:
Tivoli-Revyen (1973) [Instruktion]