Biografi
Adam Gottlob Oehlenschläger, forfatter, var søn af organist ved Frederiksberg Kirke Joachim Conrad Oehlenschläger (1748-1827) og hustru Martha Maria født Hansen (1745-1800). Efter at have været elev på Efterslægtsselskabets skole forsøgte han sig i årene 1797-1799 som skuespiller, men uden held. Han fortsatte sin skolelæsning og fik i 1800 adgangseksamen til Københavns Universitet, hvor han begyndte på jurastudiet. Det var i de første år, at Oehlenschläger skabte sit navn og hans ungdomsdigtning er og bliver et højdepunkt i den danske litteratur. Han debuterede som forfatter i 1799. Adam Oehlenschläger havde sin gang i Bakkehuset hos Knud Lyne og Kamma Rahbek, hvis søster, Christiane Heger (1782-1841), han blev forlovet med i 1800 og ti år efter gift med. Afgørende betydning fik hans møde med brødrene Ørsted, der manuducerede ham til at blive student, og især mødet med Henrik Steffens, der i 1802 vendte hjem fra Tyskland og forelæste over den romantiske naturfilosofi. I årene 1805-09 opholdt Oehlenschläger sig i Tyskland, Frankrig og Italien. Han introducerede romantikken i Danmark, fornyede det digteriske sprog og havde i sin levetid en enestående position som Danmarks "digterkonge". Adam Oehlenschläger blev endda, i domkirken i Lund i 1829 af sin svenske kollega Esaias Tegnér, laurbærkranset som "Nordens digterkonge". Hans mest berømte værker er Danmarks folkelige nationalsang "Der er et yndigt land" og digtet "Guldhornene". Sidstnævnte stammer fra digtsamlingen "Digte 1803". Blandt hans øvrige værker er "Aladdin", "Axel og Valborg", "Hagbarth og Signe" og skuespillet "Correggio" (1811). I 1810 blev han udnævnt til professor i æstetik ved Københavns Universitet. Trods dette embede måtte han, som familiefar, stadig kæmpe med økonomiske problemer. Han forsøgte sig som sin egen forlægger og arbejdede aktivt for at udbrede sine værker, som han selv oversatte, på det tyske marked. Han var stadig meget produktiv og skrev, uden større succes, en række synge- og lystspil foruden de i alt 25 tragedier. I sit sidste tiår skrev han dramaet Dina (1842) og kærlighedstragedien Kiartan og Gudrun (1848). Hans begravelse og jordefærd blev blandt de største tilløbsstykker i København, hvor digterens kiste blev båret hele vejen ud fra Københavns Domkirke. Studenter, officerer og almindelige borgere afløste hinanden som ligbærere.

Gravstedsfoto: Copyright Finn Larsen