![]() |
Ebba Nørager |
![]() |
| Født: 4. December 1927 i København. |
| Ebba Solveig Martha Nørager er fra et sporvognskonduktørhjem på Vesterbro i København. Hun læste hos Harriet Lehmann og blev uddannet på Alliancescenernes elevskole 1945-1947. Hun debuterede 14/2 1947 som snedkerens datter i "Mindefesten" på Studioscenen i København. Efter endt uddannelse blev hun engageret til Odense Teater 1947-49, hvor hun bl.a. havde succes som Emily i "Vor By" og som Eleonora i "Påske". Derefter arbejdede hun free lance. På Det Ny Teater spillede hun i "Pigeleg" og var Abigail i "Heksejagt" og fik i 1958 megen ros for titelrollen i "Anne Franks dagbog", som hun gentog for Skolescenen i 62. Hun var også Stuepigen Rosina i "La Mamma" på Riddersalen i 58. I 1960 turnerede hun med Arte i hovedrollen Jo i "En duft af honning" og med Landsskolescenen som Judith i "High Tor". På Fiolteatret spillede hun Lulu i "Fødselsdagsselskabet" i 1963. Hun har også været engageret på Norsk Riksteater og Alléscenen og turneret med Axel Illum, Poul Vendelbo og Andelsteatret. Hun havde tv-roller som Sine i "Præsten i Vejlby" i 1960, Miriam i "Judith" i 63, Ung kone i "Mit hjerte er i højlandet" i 64, i "Regnvejr og ingen penge", del 1 i 65 og i "Den hemmelige skuffe" i 1979. I 1975 fik Ebba Nørager æresbolig i Skuespillerforeningen af 1879´s hus i Bispebjerg. I København spillede hun bl.a. i "Pigeleg", "Heksejagt", "En duft af honning", titelrollen i "Anne Franks dagbog". I 1950 fik hun sit gennembrud på det hvide lærred i Liva Weels sidste film "Smedestræde 4". Endvidere medvirkede hun i "Unge piger forsvinder i København". Hun var oplæser ved Statens Bibliotek for Blinde. Ebba Nørager har desuden optrådt meget i radio og TV. Hun fortolkede Edith Södergran-tekster på Café Teatret i 1982 og opdyrkede instruktørfaget. Ebba Nørager er fortsat aktiv, trods sin høje alder. |
|
Ta' hvad du vil há (1947) Smedestræde 4 (1950) Unge piger forsvinder i København (1951) |
| Regnvejr og ingen penge (1965) afsnit nr: 1 En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 11 Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 4 |