toplogo

Gunnvør Nolsøe

Født: 21. Juni 1931 i København.

Gunnvør Nolsøe blev uddannet i mime og var siden elev på Westphälische Schauspiel Schule i Bochum i 1966 samt hospitant ved Statens Teaterskole i Oslo. Hun spillede på Den Danske Studenterscene 1957-62 og medvirkede i Københavns Kommunes Parkteater 1964-66. Siden havde hun i 1966 engagement på Odense Teater, var på provinsturné 1967, Joker Teatret 1969, Friluftsteatret og Det Danske Teater 1970, Grønlandsturnéen 1971 og spillede i "Kaptajnen fra Köpenick" i 1973 på Det Danske Teater. Gunnvør Nolsøe har haft en række opgaver, både som skuespiller og som instruktør på Færøerne, hvor hun bl.a. har iscenesat flere Dario Fo-forestillinger. Hun medvirkede i 1996 i filmatiseringen af J. P. Jacobsens roman, Barbara, instrueret af Nils Malmros. I Danmark har Gunnvør Nolsøe haft opgaver på de fleste danske teatre, lige fra Det Danske Teater til Fiolteatret, fra Det Lille Teater til Aarhus Teater. Desuden har hun iscenesat en lang række forestillinger på forskellige gruppe- og børneteatre, haft sit eget mimeshow på Caféteatret og medvirket i en lang række film, bl.a. "Tænk på et tal", "Ta' det som en mand, frue", "Det forsømte forår" og "Når mor kommer hjem". På TV har hun spillet med i serierne "Mørklægning" og "Riget" og været med i en lang række børneprogrammer.

Har medvirket i følgende 8 film, som er i denne database:
De sjove år (1959)
Tænk på et tal (1969)
Ta' det som en mand, frue (1975)
Det forsømte forår (1993)
Riget I (1994)
Skat - det er din tur (1997)
Barbara (1997)
Når mor kommer hjem (1998)

Har medvirket i følgende 4 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Nana (1987)
Mørklægning (1992) afsnit nr: 2
Riget (1994) afsnit nr: 2
Nikolaj og Julie (2002-2003) afsnit nr: 1