toplogo

Åke Fridell

Født: 23. Juni 1919 i Gävle, Sverige.
Død: 26. August 1985

Åke Fridell, svensk skuespiller, voksede op i Falun og arbejdede bl.a. først som ekspedient i en farvehandel. I 20-års alderen flyttede han til Stockholm og begyndte at tage sanglektioner hos Niels Strandberg og blev uddannet på Witzansky's teaterskole 1942-44. Han fik sin debut i 1943 i Ingmar Bergmans opsætning af "Tivolit" på Studentteatern. Han fulgte med Bergman til Helsingborgs stadsteater, hvor han var engageret mellem 1944 og 1946. Ingmar Bergman gav ham hans første store teaterrolle i "Jacobowsky och översten" 1945. Derefter var han freelance ved forskellige scener bl.a. Boulevardteatern i Stockholm, hvor han også fik et gennembrud med rollen i "En stackars lycklig man" i 1950. Senere kom han i perioden 1954 til 1960 atter til at tilhøre Bergmans ensemble på Malmö stadsteater. Fra 1960 blev han tilknyttet Stockholms stadsteater for i 1970erne igen at blive free lance. Han havde filmroller fra 1944 til sin død i 1985. Blandt filmrollerne var bl.a. "Skepp till India land" (1947), "Fängelse" (1949), "Gycklarnas afton" (1953) og "Den sjunde insegler" (1957). Han modtog i 1959 Thalia-statuetten. Åke Fridell, der var brorsøn til grafikeren Axel Fridell, døde i Sankt Görans församling i Stockholm.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Amor i telefonen (1957)
Mig og dig (1969)