Henrik Ellegaard Frederiksen
Født: 27-4-1951
Død: 22-2-2005 (53 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Henrik Ellegaard Frederiksen, der var student fra sangskolen Sankt Annæ Gymnasium i Valby, modtog efter sin studentereksamen i seks år sangundervisning hos Peter Fog og Margrethe Flor. Han blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1982 og samme år sognepræst i Bellahøj, hvor han virkede i godt otte år, inden han i 1991 blev sognepræst ved Skt. Markus Kirke på Frederiksberg. Ved siden af sit teologiske arbejde havde han en fin karriere som sanger og nåede at synge i flere af landets fornemste kor - heriblandt Københavns Drengekor, flere kirkekor, Unge Akademikeres Kor, Kammerkoret Camerata, Danmarks Radios koncertkor og andre klassiske kor. Han var desuden i mere end et kvart århundrede en fin bas i vokalkvartetten "4 mand høj". Henrik Ellegaard Frederiksen sad fra 1982 til 1991 i Kirkefondets udvalg vedrørende gudstjenestefornyelse, i Københavns stiftsudvalg for gudstjenesteliv 1986-1991, og i et par år var han med i det kirkeministerielle udvalg om salmebogstillægget. Han var i fem år lærer i liturgikundskab ved Sognediakonien på Diakonissestiftelsen, og holdt flere foredrag og workshops om salmer og liturgi. Henrik Ellegaard Frederiksen oversatte også flere bøger og artikler, bl.a. af den tyske teolog Dorothee Sölle, ligesom han redigerede udgivelser om salmer og liturgi.


Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Jul og grønne skove (1980)