toplogo

Lars Oluf Larsen

Født: 13. Maj 1961

Lars Oluf Larsen er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1985. Han er mest kendt fra små roller og tv-reklamer, men er faktisk en temmelig rutineret sanger på den danske musicalscene. I tv-serien ”Morten Korch – Ved Stillebækken” spillede han valgtilforordnet, og i DR’s ”Rejseholdet” trak han i politiuniformen i et par af de sidste afsnit. Lars Oluf Larsen er en enestående musiker med mange års erfaring, og har blandt andet komponeret musik til flere af Johannes Johansens salmer. Han kan også synge, og da Østre Gasværk i 1992 satte verdens succesen ”Les Miserables” op på dansk, spillede han studenternes leder Enjolras - altid fremme ved de forreste barrikader. Herefter fulgte ensemble-roller i musicalene ”Miss Saigon” (Østre Gasværk) og ”Peter Pan” (Det Ny Teater.) I foråret 2001 stod han igen på rollelisten. Denne gang i Gladsaxe Teaters opsætning af ”De Tre Musketerer”. Senest kan han opleves som den forvirrede præst i biograffilmen ”Små ulykker” (video premiere august 2002).

Kilde: Maria Hjortholm

Har medvirket i følgende 9 film, som er i denne database:
Et skud fra hjertet (1986)
Sirup (1990)
En dag i oktober (1991)
Sort høst (1993)
Seth (1999)
Små ulykker (2002)
Forbrydelser (2004)
Ambulancen (2005)
Hjemve (2007)

Har medvirket i følgende 5 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Ved stillebækken (1999-2000) afsnit nr: 16 17 21 22 25
Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 29 30
Krøniken (2003-2006) afsnit nr: 3
Ørnen (2004-2006) afsnit nr: 13
Klovn (2005-2009) afsnit nr: 10

Link til yderligere info:
http://www.larsoluf.dk