Master Fatman
Født: 24-9-1965 i Munkebo
Død: 26-3-2019 (53 år) Mindebog
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Master Fatman (egtl. Morten Lindberg), der var både sanger, sangskriver, bassist, discjockey, foredragsholder, instruktør, entertainer og tv-vært, voksede op i Dalum ved Odense og gik på Rudolf Steiner-skolen. Han blev i 1986 landskendt som Master Fatman og flyttede i 1987 til København. Gennem 1980'erne og 1990'erne udviklede han sig til en kultur- og medieperson, der bl.a. arbejdede med kitsch, film, tv-talkshows og livsstilsmagasinet Schäfer. Sideløbende indspillede han en række plader i genrerne disco, easy listening og jazz, bl.a. Scandinavian Supermarket-music At Its Very Best (1996). Han fik sit gennembrud som fortolker af gamle Abba- og disco-klassikere, først i det populære live-band "Master Fatman and his Freedom Fighters" og senere i 1991 på albummet "Hail Hail". Master Fatman deltog i Dansk Melodi Grand Prix 1995 og 1996 og fik 2136 stemmer med sit Kosmiske Parti ved kommunalvalget i København i 1994. I 2006 deltog han i TV2's "Vild med dans", hvor han dansede sammen med Mie Moltke. Han lavede radio hos P8 Jazz, hvor han var vært på programmet "JAZZmosfæren" og i 2007 var han vært i tv-programmet "Hiv stikket ud". Senest var Master Fatman vært på Radio24syv-programmet "Croque Monsieur". Han blev i 2010 gift med Herminia Mabunda fra Mozambique.


Har medvirket i følgende 2 film:
Retfærdighedens rytter (1989) 
Møv og Funder (1991)Johny Strong

Bøger om Master Fatman:
Master Fatman af David Pepe Birch