Albert Høeberg
Født: 26-4-1879 i København
Død: 21-7-1949 (70 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Albert Høeberg
Biografi
Operasanger Albert Alexander Høeberg, kgl. kammersanger, der var søn af brænderiejer Peter Høeberg og hustru Amalie Lumbye, blev uddannet i udlandet. Han var elev af Algot Lange, professor Julius Hey, Berlin og Lona Gyldenkrone. Han var operasanger ved Det kongelige Teater fra 1904 til 1939 og blev kgl. kammersanger i 1917. Han skabte skikkelsen i Wagner-repertoiret som Telramund, Hollænderen, Wolfram og Hans Sachs og i den italienske opera som baron Scarpia i "Tosca". Han havde partiet som Marsk Stig i "Drot og Marsk" og i de nyere danske operaer medvirkede han i "Rejsekammeraten" og Johan Hye-Knudsens "Kirke og orgel". "Vredens dag" blev hans eneste spillefilm. Albert Høeberg fik tildelt medaljen Ingenio et arti. Han blev den 17. juni 1900 gift i København med Astrid Hansine Therkelsen (17-11-1873 - 22-02-1947). Albert Høeberg var bror til violinist, dirigent og komponist Georg Høeberg (27-12-1872 - 03-08-1950)


Har medvirket i følgende 2 film:
Vredens dag (1943)Biskop
Billet Mrk. (1946)Dommer