![]() |
Henry Seemann |
![]() |
| Født: 13. Juni 1875 i København. | |
| Død: 10. Juni 1948 | |
| Gravsted: Gentofte Kirkegård - Kbh |
| Henry Frederik Seemann var søn af vinhandler Emil Seemann og hustru Cathinka Elisabeth Edvardine Droskau. Han var oprindelig uddannet manufakturhandler, men debuterede som skuespiller på Frederiksberg Morskabsteater i "Det grønne håb" i 1904 og blev en meget anvendt operetteskuespiller. I årene 1907-1913 var han på Casino under Herman Bangs instruktion og afløste bl.a. Holger Reenberg som Danilo i "Den glade enke". Senere kom han til Scala, hvor han havde en stor periode med en mængde roller i samtlige Scala-revyer. Hans allerstørste succes var som Schubert i "Jomfruburet". Han havde en udmærket stemme og var en forgudet operetteskuespiller og sangelsker, der blev betegnet som den danske operettes eleganteste gentleman. Han medvirkede i film fra 1908 hos Nordisk Film og indspillede lidt over 60 stumfilm. Omkring 1913-14 blev det også til en håndfuld film hos Kinografen. Den sidste var "Klovnen" fra 1926. Efter at han forlod scenen i slutningen af 1920erne fik han en biografbevilling til Bagsværd Biograf og siden til Kinoteatret i Lyngby, som han drev sammen med sin hustru skuespillerinden Agnes Nørlund. I sin fritid gjorde han et stort arbejde for hundeopdræt og introducerede flere racer i Danmark. Han blev gift med Agnes Seemann i Gentofte kirke den 20. august 1919. |
| Betty Nansen Teatret 1907 Charlottenlund-Revyen 1911 Nørrebros Teater 1930 Scala Teater 1917 1918 1921 1923 1924 1925 1926 1927 1927 1929 Tivoli 1906 1907 |