toplogo

Louise Herbert

Født: 5. November 1967 i Århus.

Louise Herbert er datter af filmfotografen Henrik Herbert og hustru journalist Vibeke Lunddahl (død 1993). Hun er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1996. Allerede inden elevtiden medvirkede hun 1990 i musicalen "Willy The Tonser". Siden var hun tilknyttet Odense Teater 1996-1998 og Aalborg Teater 1998-2001. Hun medvirkede på Aalborg Teater bl.a. i "Blodbrødre", "Rent", "En Skærsommernatsdrøm" og "Hamlet". I 1997 fik hun stor succes på Odense Teater med titelrollen i musicalen "Esther". Louise Herbert har endvidere skrevet tekster til og medvirket i revyer i Græsted 2003 og Kolding 2004. Louise Herbert blev den 30. juni 1991 gift med skuespilleren Allan Klie.

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Verden er fuld af børn (1980)

Har medvirket i følgende 4 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Forbrydelsen (2007-2008) afsnit nr: 10 11 12 13 14 16 19
Livvagterne (2009) afsnit nr: 8
Borgen (2010-2011) afsnit nr: 3
Lykke (2011) afsnit nr: 1

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Græsted Revyen 2003
Kolding Sommerrevy 2004
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 2008

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Balladen om Holger Danske (1996)

Har arbejdet med følgende 1 revyer, som er beskrevet i denne database:
Cirkusrevyen (2007) [Ide]