![]() |
Helge Scheuer |
| Født: 6. December 1924 i København. |
| Død: 26. December 2011 Mindebog |
| Helge Scheuer, der var søn af Nørrebro-bladets redaktør Scheuer og skuespillerinden Alpha Scheuer, begyndte sin karriere i forældrenes eget teaterselskab, og han nåede tidligt at deltage i flere professionelle forestillinger bl.a. på Andelsteatret og Røde Kro Teater. I en periode var han reklamemand og arbejdede også om dagen som journalist på Nørrebro-bladet samtidig med at han om aftenen spillede forestillingsteater. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen og måtte i en periode "gå under jorden". Efter befrielsen meldte han sig til Gardehusarregimentet og sluttede i 1947 som løjtnant for derefter at genoptage arbejdet som skuespiller. Helge Scheuer blev uddannet på Aalborg Teater, hvor han gennem fem år havde mange store roller, bl.a. i Shaw's "Candida", i "En sælgers død" og som Henrik i "Den politiske Kandestøber". I 1959 kom han til Det Kongelige Teater, hvor han var ansat i 42 år. Helge Scheuer blev igennem 15 år valgt til formand for Opera- og Skuespilpersonalet på teatret og han var i de turbulente år på nationalscenen med til at skaffe sangere og skuespillere betydelig forbedrede løn- og pensionsforhold. I sin afskedsforestilling spillede han Dovregubben i "Peer Gynt". Han fortsatte efter sin afsked fra Det Kongelige Teater med at spille bl.a. rollen som en gammel tjener i "Som man behager" på Grønnegårds Teatret og rollen som hertugen i "Kameliadamen" på Gladsaxe Teater. Endvidere var han engageret til Turbinehallerne. Gennem sin karriere optrådte Helge Scheuer også adskillige gange på film og tv, bl.a. i "Peter von Scholten", "Ka' De li' østers?", "Strandvaskeren", "Gøngehøvdingen", "Bryggeren", "Taxa", "Hvide løgne" og "Forsvar". Han iscenesatte desuden flere forestillinger på forskellige københavnske skoler og gymnasier og deltog i projekter på bl.a. Den Internationale Filmhøjskole i Ebeltoft. Helge Scheuer giftede sig med skuespillerinden Kirsten Verner. |
|
Løgn og løvebrøl (1961) Jetpiloter (1961) Det tossede Paradis (1962) Søskende (1966) I morgen, min elskede (1971) Bejleren - en jysk røverhistorie (1975) Hærværk (1977) Peter von Scholten (1987) Oskar og Josefine (2005) Den rette ånd (2005) Sprængfarlig bombe (2006) Gaven (2008) |
| Ka' De lide østers ? (1967) afsnit nr: 2 4 Smuglerne (1970) afsnit nr: 5 Henry (1973) Strandvaskeren (1978) afsnit nr: 3 5 6 Vores år (1980) afsnit nr: 3 Gøngehøvdingen (1992) afsnit nr: 4 Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 3 Taxa (1997-1999) afsnit nr: 19 Forsvar (2003-2004) afsnit nr: 18 |