toplogo

Anne Herdorf

Født: 10. Juli 1967 i København.

Anne Cathrine Herdorf er kendt i mange sammenhænge. Som sanger, skuespiller og Grand Prix-deltager. Hun fik sit gennembrud som vinder af det danske Melodi Grand Prix i 1987 med sangen "En lille melodi" med gruppen Anne Cathrine & Drengene. Sangen blev meget populær og fik en femteplads ved finalen i Bruxelles. Kort efter turnerede hun med gruppen Bamboo. Hendes talent har givet hende flere roller i film og operetter. Hun fik i 1990 hovedrollen i "Frk. Nitouche" på Amager Scenen og "The Sound of Music" i sæsonen 1994-95. Desuden havde hun roller i "Styrmand Karlsens Flammer" og titelrollen i "Annie Get Your Gun" på Nørrebros Teater. Hun debuterede i filmen "Kampen om den røde ko" fra 1987, men huskes af mange for sin rolle som Debbies veninde i TV-serien "Alle elsker Debbie" fra 1988. Hun spillede her sammen med skuespilleren og sangeren Jørn Lendorph, med hvem hun i 1992 indsang "Det er ganske vist" til Walt Disney - tegnefilmen "Skønheden og udyret". Indtil 2001 var hun gift med pianist og kapelmester Jens Krøyer (28-12-1963). Siden blev hun massør og zoneterapeut og var siden sygeplejerske på Gentofte Sygehus indtil 2010. I sommeren 2010 medvirkede hun i revyen i Rødvig. Anne Herdorf er kæreste med jazzmusiker Peter Hansen, som hun mødte i "Revyperler på stribe", hvor han var med i orkestret som bassist.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Kampen om den røde ko (1987)
En afgrund af frihed (1989)

Har medvirket i følgende 1 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Alle elsker Debbie (1987)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Ganløse Revyen 2009
Holstebro-revyen 1988
Køge-Revyen 2011
Rødvig Revyen 2010