toplogo

Peter Thiel

Født: 26. Marts 1943 i København.

Peter Thiel-Nielsen, der kommer fra en borgerlig familie i Vanløse, tog studentereksamen og aftjente sin militærtjeneste, hvor han sågar blev sergent. Siden arbejdede han som korrekturlæser, jord- og betonarbejder og som cirkusarbejder. Sammen med Helle Fastrup rejste han med cirkus både i Danmark og Italien. Fra 1972 har han boet på Christiania. hvor han indgik i teatergruppen Solvognens forestillinger, bl.a. "Natohæren", "Julemændene", "Det Hvide Slot" og "Soldaterkammerater" og siden i børneteater og cabaret'er på Operaen i Fristaden og i Christianshavnerrevyen. Peter Thiel har desuden gæstespillet på Jomfru Ane Teatret i Ålborg og Vester 60 og tillige haft hovedrollen i Erik Clausens film "Manden i Månen".

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Manden i månen (1986)
Rami & Julie (1988)