toplogo

Johan Thiersen

Johan Thiersen
Født: 25. Juni 1920 i København.
Død: 20. April 2001

Johan Thiersen prøvede det meste indenfor teater- og gøglerlivet. I 1949 optrådte han f.eks. på ABC-Teatret. Han var både skuespiller, entertainer, tryllekunstner, mimiker og dyreimitator med fuglefløjt som speciale og var gæst i mange af Otto Leisners populære TV-programmer. Han optrådte bl.a. som rekommandør på Bakken fra en platform på taget af Montmartre og hvor hans anbefalinger via højttalere ved bakkegaden nåede langt omkring. Det var i forbindelse med revyen "Piger i Vand", hvori han selv medvirkede som parodist på en stripper. I 1960erne kom Johan Thiersen til Pantomimeteatret i Tivoli, hvor han spillede såvel Pjerrot som mange mindre figurer i det løbende repertoire. Han havde specielle opgaver i danske film og optrådte i cabaret'er og varietéer i Danmark og i udlandet.

Har medvirket i følgende 7 film, som er i denne database:
Lille mand, pas på ! (1968)
Min søsters børn vælter byen (1968)
Helle for Lykke (1969)
Olsen-banden på spanden (1969)
Mazurka på sengekanten (1970)
I Tyrens tegn (1974)
Mord i Paradis (1988)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Nykøbing F. Revyen 1942
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1962