toplogo

Kai Paaske

Kai Paaske Kai Paaske
Født: 26. Maj 1888 i Rønne.
Død: 17. Januar 1940
Gravsted: Vor Frelsers Kirkegård - Kbh

Kai Paaske ydede sin største indsats i provinsen, hvor han gennem mange år spillede et stort og omfattende repertoire både på turné og på Aarhus Teater. Han blev uddannet på Det ny Teater og debuterede i 1912 på Aalborg Teater i forestillingen "Capriciosa" spillet hos Svend Wedel, Axel Jacobsen m.fl. Derefter fulgte et par turnéår inden han i årene 1914-1921 var knyttet til Odense Teater. I sommeren 1915 spillede han revy på Hotel Vinhuset i Næstved og fra 1919 var han i tre sommersæsoner direktør for Rottefælden i Svendborg. Fra 1922-28 var han en populære revy- og lystspilskuespiller på Sønderbros Teater og Casino og sluttede i København med at deltage i den sidste Scala Revy "Punktum Finale" i 1930. Det var på Sønderbros Teater at Kai Paaske i 1922 havde landeplage-succes'en "Fra søndag nat til mandag morgen". Han blev direktør for de amagerkanske teater. Fra 1931 til 1939 var han ansat ved Aarhus Teater som karakterskuespiller. Hans sidste rolle var som Kaspar Røghat i "Der var engang" i marts 1939. I 1932 stod Kai Paaske i spidsen for det kunstneriske i en sommerrevy i Klubben Harmoniens festsal i Randers med Ragnhild Sannom, Knud Helsø og Christian Glatved som medvirkende. I 1936 var han direktør for sommerrevyen på hotel Baltic i Nykøbing Falster. Sidst huskes han fra medvirken på Bellevue- og Apolloteatret. Kai Paaske medvirkede i stumfilm, bl.a. "Lille Dorrit" fra 1924. Han blev i 1914 gift med skuespillerinden Elisa Paaske.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Livet paa Hegnsgaard (1938)
Den gamle præst (1939)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Helsingør-Revyen 1929
Nørrebros Teater 1930
Scala Teater 1930
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1919
Sønderbro Teater 1922 1923 1924

Har medvirket i følgende 4 stumfilm, som er beskrevet i denne database:
Smil og taarer (1923)
Lille Dorrit (1924)
Det store Hjerte (1925)
Solskinsdalen (1925)

Har arbejdet med følgende 1 revyer, som er beskrevet i denne database:
Sommerrevyen (1936) [Direktion]