Robertino Loreti
Født: 22-10-1946 (77 år) i Rom, Italien

Biografi
Robertino (Roberto Loreti) fik allerede som femårig en fremtrædende filmrolle i en af de populære italienske folkekomedier om Don Camillo med den franske komedie-stjerne Fernandel i hovedrollen. Robertino med den krystalklare stemme blev opdaget af Volmer Sørensen og Grethe Sønck under et besøg i Rom i 1960 i forbindelse med at Volmer-Sørensen skulle lave radioudsendelsen "Rom morer sig". Robertino, som allerede på det tidspunkt faktisk var vidt berømt i Rom for sin fantastiske stemme, sang under De Olympiske Lege på den berømte cafe Café Grand Italia, som var stærkt besøgt af italienske og internationale berømtheder og naturligvis massevis af nysgerrige turister. To uger senere optrådte Robertino iført habitjakke, butterfly, korte bukse, knæstrømper og laksko med "O Solo Mio" i det dengang meget populære danske lørdags-tv-show "TV- Tivoli". I løbet af bare tre år var Robertino berømt over den ganske verden og solgte millioner af grammofonplader. Han har optrådt i alverdens kendte koncerthaller, fra Tivoli over Carnagie Hall og Madison Square Garden til Ed Sullivan Show, ligesom han har optrådt med de fleste store navne fra dengang, Nana Mouskouri, Josephine Baker, Pat Boone (f. 01-06-1934), Paul Anka og Marlene Dietrich. Blandt hans største succes'er er "O Solo Mio", "Mamma", "La Paloma", "Oh Mein Papa", "Ave Maria" og "Santa Lucia". Senere har Robertino udover sin sang beskæftiget sig med galopheste, stutteri og salg af møbler.


Har medvirket i følgende 1 film:
Flemming på kostskole (1961)Sanger der besøger skolen