toplogo

Karen Meyer

Karen Meyer
Født: 10. Marts 1911 i København.
Død: 30. November 1968
Gravsted: Ikke anført i kontraministerialbog

Karen Martha Meyer, skuespillerinde og visesangerinde, var datter af hofblikkenslagermester og visefortolker Torben Meyer og hustru Martha Ida Reissemann. Hun begyndte i studenterrevyen i 1935 og blev uddannet som skuespillerinde på Apolloteatret og Nørrebros Teater efter at have læst med Albert Luther. Hun havde sin debut på Apolloteatret 9. november 1935 som frk. Süss i forestillingen "Mig og min lille bror" eller "Min søster og jeg". Derefter var hun knyttet til Odense Teater 1937-1941 og senere ved forskellige teatre i København bl.a. Nygade-Teatret, Riddersalen 1944-45, fra 1945 Allé-Scenen og 1949-50 på Odense Teater. På disse scener viste hun at hun beherskede den svære kunst. Fra 1955 optrådte hun hovedsageligt som guitarsangerinde, bl.a. igennem mange år i Drachmannkroen hos Lorry, hvor hun næsten identificeres med dette intime lokale. Senere var det byens og landets kabaretter og restauranter hun forgyldte med sin lette lyse musik og sine yndefulde viser. Hun optråde bl.a. på Kabaret Astoria i Oslo og om sommeren i Restaurant Store Bjørn i Hornbæk. Hun nåede at fejre sit 25 års scenejubilæum og hyldedes i Tony Rodians Kabaret, hvor hun i mange år var en af de faste støtter. Hun sang i Cabaret La Blonde bl.a. "I Vandkunstens lille cafe" i 1954. Karen Meyer blev gift den 18. oktober 1933 i København med gymnasielærer, cand. mag. og lektor Frede Lauritzen (f. 04-05-1905). Ægteskabet blev opløst i 1946. Inden sin død havde Karen Meyer den glæde at hendes eneste barn Dorte vendte hjem fra USA med sin mand ingeniør Anthony Miller og datteren Malene.

Har medvirket i følgende 5 film, som er i denne database:
I gaar og I morgen (1945)
Hr. Petit (1948)
Det gælder os alle (1949)
Det sande ansigt (1951)
Min datter Nelly (1955)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Betty Nansen Teatret 1937
Cirkusrevyen 1940
Liseleje Revyen 1966
Studenter foreningen - revyerne 1935