![]() |
Frederik Buch |
![]() |
| Født: 8. December 1875 i København. | |
| Død: 13. April 1925 | |
| Gravsted: Frederiksberg Assistens Kirkegård |
| Frederik Adolf Wilhelm Buch var søn af sadelmager Valdemar Buch og hustru Marie Katrine Buch. Han var oprindelig malersvend, men begyndte på grund af sin sangstemme at optræde som kabaret- og visesanger. Han begyndte karrieren i Århus, hvor han 1910-11 medvirkede i revyer i "Kronprinsen" og kom senere til København, hvor han fra 1914-1919 var Tivoli-scenen Vinterpaladsets mest populære revykomiker med sjællandsk dialekt. I 1916 medvirkede han i den revyagtige kabaretforestilling "København i lygteskær". I 1919-23 medvirkede han i sommerrevyerne i Vennelyst. Frederik Buch filmdebuterede på Nordisk Film i 1908 og har med meget få undtagelser kun filmet for dette selskab. I de første år blev han mest brugt som staffage og i småroller, men med sit komiske udseende fik først Sofus Wolder øje på ham og siden Lau Lauritzen. Lille Frederik Buch blev fast medlem af Laus ensemble af komiske skuespillere og medvirkede i perioden 1915-19 i et hav af farcer. Alt i alt har han spillet med i omkring 200 film og er dermed den næstmest anvendte skuespiller i stumfilmårene, kun overgået af Lauritz Olsen. Han gjorde så stor lykke i stumfilmene, at karrieren fortsatte i Tyskland, hvor han under navnet "Knöpfchen" blev sidestillet med en anden af tidens store filmkomikere Charlie Chaplin. De sidste år optrådte han mest i foreninger. Frederik Buch var bror til skuespillerinden Dagmar Buch (gift Krarup). I sit andet ægteskab blev han den 16. marts 1912 gift med Anna Hertha Alvilda Jensen (f. 11-11-1882). |
| Fønix Teatret 1914 1915 Scala Teater 1909 Tivoli 1911 1912 1912 1914 1915 1916 1916 1917 1918 1919 Vennelyst Teater Århus 1919 1920 1921 1922 1923 |