toplogo

Alfi Zangenberg

Født: 11. Juni 1882 i Chicago.
Død: 25. Januar 1966
Gravsted: Oplysning mangler

Alfi Muriel Zangenberg (født Alfi Muriel Printz) var datter af en amerikansk far og en dansk mor. Efter faderens død flyttede mor og den 15-årige datter til Danmark. Hun gik til teatret og spillede på Casino Teatret og Dagmarteatret under navnet Alfi Printz. Hun debuterede hos Nordisk Film i 1910. Da hendes mand skuespilleren Einar Zangenberg blev direktør for Kinografen i 1912 fulgte hun med ham og medvirkede i de film han instruerede. Efter skuespillerkarrieren, som sluttede kort efter Einar Zangenbergs død med et par film hos Olaf Fønss' selskab Dansk Astra Film, blev hun - som nu hed Alfi Muriel Levison - hundeopdrætter og drev i årene ca. 1920 til 1950 en meget anerkendt kennel under navnet Kennel Heimdalhus i Holte. Alfi Levison blev i tidens løb meget kendt som hundeekspert og mange hunde er udgået fra hendes kennel. Skotterne var hendes speciale. Hun var international dommer og bestyrelsesmedlem i Specialklubben for den danske Hund og blev i 1955 æresmedlem af Grand Danois Klubben. Hun udgav flere bøger, herunder "Hundens pasning og pleje for begyndere" (1944) og "Alt om hunde" (1945) og delagtiggjorde andre i sin viden og sine rige erfaringer ved at skrive både forstående og underholdende om hunde. Hun var gift først med skuespiller Einar Zangenberg (1882-1918) og senere da han var død med grosserer Erik Levison (død 1936), der var medejer af trykkeriet Erik Levison A/S. Hendes datter i første ægteskab var skuespillerinden Lillian Zangenberg.

Har medvirket i følgende 26 stumfilm, som er beskrevet i denne database:
Tyven (1910)
Sølvdåsen med juvelerne (1910)
Valdemar (1910)
Den stjålne millionobligation (1910)
Kean (1910)
To tjenestepiger (1910)
Kosakfyrsten (1911)
Kansleren, kaldet den sorte Panter (1912)
Skæbnens veje (1912)
Kattebaronessen (1912)
Den store cirkusbrand (1913)
Ildfluen (1913)
Skuespilleren (1913)
Moderkærlighed (1913)
Tigerkomtessen (1913)
Statens kurer (1914)
En Ungdomssynd (1915)
Det indiske Gudebillede (1915)
Under Galgen (1915)
Fristerinden (1916)
Den filmende Baron (1917)
Krondiamanten (1918)
Avisdrengen (1918)
Kærlighedens Almagt (1919)
Scenens Børn (1920)
Samvittighedskvaler (1920)