![]() |
Arne Hansen |
![]() |
| Født: 26. Juni 1938 i Svendborg. | |
| Død: 14. Juni 1992 | |
| Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro |
| Arne Hansen arbejdede i fem år som manufakturhandlerekspedient i Svendborg, inden han i årene 1960-1964 kom ind på Odense Teaters Elevskole efter at have læst hos Paula Illemann Feder. Arne Hansen debuterede 15/9 1960 som Parcifal i "Huset i Mondevideo". I efterårssæsonen 1964 var han på turné med Det Danske Teater. På friluftsturné spillede han bl.a. Ejbæk i "Eventyr på fodrejsen". Han var knyttet til Odense Teater frem til 1971, hvorefter han arbejdede på Aalborg Teater 1971-1978. På begge teatre spillede han titelrollen i "Charles tante". I årene efter 1978 var han tilknyttet flere forskellige københavnska teatre, - Det Danske Teater, Folketeatret/Hippodromen, Gladsaxe Teater og Det Ny Teater. Han spillede her bl.a. Phileas Fogg i "Jorden rundt i 80 dage", sagfører Krogstad i "Et Dukkehjem" og redaktør Hovstad i "En Folkefjende". I 1974 hentede Preben Kaas ham til Cirkusrevyen og i årene 1979-1981 var han fast tilknyttet Hjørringrevyen. Fra 1987 var han ansat på Det Kongelige Teater, hvor han spillede et stort repertoire især i den klassiske komedie. Han havde stor succes i "En mand i skysovs" på Aveny Teatret i 1990. Arne Hansen filmdebuterede i "Den rige enke" fra 1962, hvor han spillede købmand, men blev nok først rigtig kendt for rollen som Bjørns far i filmene "Zappa" fra 1983 og "Tro, håb og kærlighed" fra 1984. I 1983 fik han en Bodil for den bedste mandlige birolle i filmen "Der er et yndigt land". Mange børn vil huske ham for rollen som hr. Mortensen i TV-julekalenderne "Nissebanden" og "Nissebanden i Grønland". Han døde af kræft i 1992, kun 53 år gammel. |
|
Den rige enke (1962) Det kære legetøj (1968) Motorvej på sengekanten (1972) Fætrene på Torndal (1973) Pigen og drømmeslottet (1974) Kniven i hjertet (1981) Der er et yndigt land (1983) Zappa (1983) Kurt og Valde (1983) Tro, håb og kærlighed (1984) Mord i mørket (1986) Peter von Scholten (1987) Skyggen af Emma (1988) Springflod (1990) En dag i oktober (1991) |
| Matador (1978-1981) afsnit nr: 11 Vores år (1980) afsnit nr: 2 Børn (1982) Opfinderkontoret (1982) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 Klitgården (1985) Nana (1987) Parløb (1990-1992) afsnit nr: 5 Morfar ved muffen (1990) Domino (1991) afsnit nr: 2 |
| Bristol Teatret 1978 Cirkusrevyen 1974 Hjørring-Revyen 1979 1980 1981 1985 Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1977 |
| Nissebanden (1984,1992,2001) Nissebanden i Grønland (1989,1993,2002,2011) |
| Trællenes børn (1980) |