![]() |
Dagny Tychsen |
| Født: 18. August 1883 i København. |
| Død: 20. April 1963 |
| Gravsted: Hellebæk Gamle Kirkegård - Nordsjælland |
| Dagny Tychsen, der var datter af kontorchef Hans Arntz og Thyra Ingeborg Møller, blev optaget på Det kgl. Teaters elevskole i 1911 og debuterede den 24. marts 1913 som Solveig i "Peer Gynt". Derefter var hun engageret ved Dagmarteatret i sæsonerne 1914/15 - 1915/16, hvor hun i 1914 spillede Helga i "Hvad man taler om". Hun fik ros for sin dubblering af Gerda Christophersens Magda i "Hjemmet" i november 1914 og blandt sine opgaver fik hun efterfølgende enkelte hovedroller bl.a. som Regine de Fleureuse i "Vidunderblomsten" indtil hun forlod Dagmarteatret i februar 1916. Ved filmen debuterede hun i 1913 i "Den sorte Bande", hvor hun trods erfaringer som rytterske kom ud for en rideulykke. I årene 1913-1915 medvirkede hun bl.a. i "Guldhornene". Dagny Tychsen blev den 16. december 1905 gift i Tårnby på Amager med øjenlæge Orla Lorentz Camillo Tychsen (11-12-1872 - 30-04-1947) |
| Den sorte bande (1913) Hjertedoktoren (1913) Guldhornene (1914) Mirzi (1914) Den Stærkeste (1915) |