Lise Schrøder
Født: 8-10-1946 (77 år)

Billede af Lise Schrøder Billede af Lise Schrøder
Biografi
Lise Schrøder, skuespiller, er landsmandsdatter fra Vendsyssel og oprindelig er hun uddannet sygeplejerske, og supplerede indtægterne som skuespiller ved at tage nogle vagter som natsygeplejerske på Rigshospitalet. Hun hentede derfra inspiration til sine one-man shows og havde således grundige forudsætninger til rollen som sygeplejerske i Lars von Triers "Riget". Teatermæssigt har hendes karriere tegnet nogle op- og nedgående kurver. I 1970 kom Lise Schrøder ind ved Århus Teaters Elevskole, men blev smidt ud igen efter et års forløb. Alligevel har hun gennem årene spillet flere svære roller til succes i TV og for eksempel på Boldhus Teatret (titelrollen i "Jane Avril" 1984). Hun har bl.a. haft engagementer på Folketeatret og Det ny Teater. Hun medvirkede som Kristine i Statens Teaterskoles eksamensforestilling "Frøken Julie" 1973 og hun var instruktørassistent på "Sensationen". Revy-karrieren begyndte i Randers, hvor hun i 1979 medvirkede i Kongens Ege Revyen. Så blev hun "opdaget" af Volmer Sørensen og kom til Cirkusrevyen og var med i Holstebro revyerne i begyndelsen af 1980erne. Desuden spillede hun med i revyer i Silkeborg, Højslev, Blokhus og i Amagerscenens vinterrevy. Hun demonstrerede fremragende evner som parodist af Dronningen, Ritt Bjerregaard, Lotte Heise og Bodil Kjer. I 1982 gjorde hun sammen med Jytte Shapley lykke i nummeret "Ned med fodbolden" i Limfjordsrevyen på Højslev Kro. En periode rejste hun også rundt med et revyviseprogram sammen med kollegaen John Martinus. Lise Schrøder fik en markant succes i TV-serierne "Nævningene" og i "Rejseholdet", hvor hun havde en af hovedrollerne. Desuden medvirkede hun i TV-serien "Strisser på Samsø". På film har vi bl.a. set hende som skrap husholdningsforstanderinde i Lise Nørgaards "Kun en pige" og som spækhøkerenke i "Bryggeren". Desuden har hun bl.a. medvirket i "Man sku være noget ved musikken" og "Farlige kys". Lise Schrøder er et socialt engageret menneske og var på et tidspunkt på vej ind i politik, men opgav dog denne metier.


Har medvirket i følgende 20 film:
Man sku' være noget ved musikken (1972)Plejerske
Farlige kys (1972)Sygeplejerske
Fætrene på Torndal (1973)Pige i kro
Piger i trøjen 2 (1976)Journalist
Pas på ryggen, professor (1977)Ambassadørfrue
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)Dame med barn
Attentat (1980)Edith Jørgensen
Den ubetænksomme elsker (1982)Stuepige
Lykken er en underlig fisk (1989)Ulla fra "Shoppen"
Riget I (1994)Sygeplejerske
Kun en pige (1995)Frk. Vestergaard
Mørkeleg (1996)Bartender
Ørnens øje (1997)Sildekone
Skat - det er din tur (1997)Faglig forhandler
Riget II (1997)Sygeplejerske
Klinkevals (1999)Sygeplejerske
Anja og Viktor - i medgang og modgang (2008)Økonoma
Bob bob Bølle Bob - Alletiders helt (2010)Tante Anna
Sandheden om mænd (2010)Cilles mor
Alle for fire (2022)Ældre kvinde

Har medvirket i følgende 12 TV-serier:
En by i Provinsen (1977-1980) 13 Fru Madsen
Else Kant (1978)Anne
Nævningene (1980)Anna Lund
Krigsdøtre (1981) 5
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Kriminalassistent Eva Marie West
Da Lotte blev usynlig (1987)Mads mor
Riget (1994) 2 4
Bryggeren (1996-1997) 2 Spækhøkerenken
Kaos i opgangen (1997) 7 10 Bodil
Riget 2 (1997) 1 2 3
Strisser på Samsø (1997-1998) 2 10 Lillian Michelsen
Nikolaj og Julie (2002-2003) 17 Forstanderinde

Har medvirket i følgende 15 revyer:
Amager Scenen 1980 1981
Blokhus-Revyen 1986
Cirkusrevyen 1981
Gjerrild ved Grenå 1987
Holstebro-revyen 1980 1983 1984
Limfjordsrevyen 1982 1987
Randers Revyen 1978 1979 1989
Silkeborg Sommerteater 1985
Steena Hotel - Grenå 1990