![]() |
Preben Rist |
| Født: 10. Januar 1885 i København. |
| Død: 12. Februar 1967 |
| Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro |
| Preben Ib Joseph Rist, der var brodersøn til forfatteren af "En rekrut fra 64" oberst P. Fr. Rist, var noget af en eventyr-natur. I filmens første årtier gjorde han en broget karriere. Han var oprindelig udlært som forsikringsassurandør, men drog i en ung alder til Sibirien for at arbejde på et svineslagteri, der tilhørte hans mors fætter. Efter et år rejste han i 1912 videre til USA, hvor han fik småroller i cowboy-film hos diverse filmselskaber, bl.a. hos Vitagraph på Brooklyn. I 1914 kom han tilbage til Danmark og var i en kort periode knyttet til Nordisk Film som statist, ligesom han arbejdede med at finde de rette steder til filmenes udebilleder. I 1915 rejste Preben Rist til Tyskland og det blev begyndelsen til en stor filmkarriere. Han medvirkede i 154 film i Tyskland og iscenesatte 96 film og vovede sig endog i kast med at filmatisere Balzaes "Gobsek". En af hans største engagementer var at iscenesætte 52 enaktere. Det var en seriefilm. Nogle af dem blev optaget i Ungarn og i den forbindelse kom han også til at iscenesætte nogle lystspil i Budapest. Han iscenesatte også i Berlin "Mignon" efter Goethes "Wilhelm Meister". Desuden forfattede han adskillige filmmanuskripter, bl.a. "O Bladet vendte sig". Efter 11 år vendte han tilbage til Danmark og etablerede sig som forretningsmand. |
| Tempeldanserindens elskov (1914) Eventyrersken (1914) Sønnen (1914) Et læreår (1914) Revolutionsbryllup (1914) Ned med våbnene (1915) Den vanærede (1915) Nattens gaade (1915) |